Klik billedet
Cricket fra 1893 - 1918 - Side 2 Udskriv Email
Artikel indeks
Cricket fra 1893 - 1918
Side 2
Alle sider



1904

Holdet var også i denne sæson en blanding af englændere og danske. Det var nu en tilstrækkelig anbefaling at være engelsk, så fik man straks lov at spille med på første hold.

Derved opnåede en mand som Cook, som mange endnu kan erindre, at få en plads på første hold i en enkelt kamp mod Olympia, skønt han ikke have ret meget idé om at spille. Men engelsk var han over det hele.

Mr. Peto spillede kun én kamp mod Frem, hvori han var topscorer med 35 points og et ar af hans slag var simpelthen fænomenale for den tid. Mr. Mills, den elskværdige og gemytlige Mills, hvis brede engelsk lød, som når grydeæter er ved at koge over, havde sin debut i B.93 i det år, og han var en helt flink spiller. Harvey var nu første kaster og deltog i alle kampene, og med afgjort succes.

Af nye, indfødte spillere, må Vigo Andersen – med kun et ’g’ – og Tannenberg, der var foruroligende lang og tynd den gang, nævnes med al honnør. De gjorde god fyldest på holdet, og førstnævnte var som markspiller ganske uovertræffelig.

Resultatet af turneringskampene var ret pænt, idet vi slog KB med 67 points væsentligt på grund af en fornem halvleg af Ludvig Petersen (Palsby) på 94 points. Vi vandt ligeledes over Olympia, som havde et særdeles godt hold (med August Lindgren, Ole Larsen og Knud Hansen i spidsen) ganske vist kun med et stående gærde og over ØB med 10 stående gærder.

Derimod spillede vi uafgjort mod AB der stod decideret bedst og tabte efter første halvleg mod Frem med syv points væsentligst på grund af brødrene Gielfeldts gode gærdespil og dristige løb mellem gærderne, noget de var mestre i.

Vi blev dog nummer to i turneringen.

Vore kære juniores vandt atter turneringen, skønt de tabte en kamp mod ØB efter første halvleg.

I denne sæson scorede Victor Klein mod AB sit første – og vistnok eneste – ’Century’ idet han i første halvleg fik lige 100 points. Når man tænker på de udmærkede juniores, som B.93 kunne mønstre den gang, er det ufatteligt, at klubben ikke har kunnet bevare en god stab lige til vore dage. Af drengene fra den tid er der kun tre der spiller cricket, nemlig Anthon Olsen i B.93, Axel Thufason (ØB) og Hagbard Vestergaard, der i flere år har spillet i AB, hvor han er Buchwald en hård konkurrent om førstepladsen.


1905

Blev min sidste sæson i B.93, idet jeg af forskellige, private grunde fandt mig foranlediget til at trække mig tilbage fra den klub, som jeg havde været med til at stifte, og hvor jeg havde tilbragt en stor del af mit liv.

Vort hold mønstrede nu kun to englændere, Harvey og Mills, og til erstatning for Pero og Cook fik vi Baumann, en hollandsk javaneser, hvis far var plantageeje. Han spillede efter min mening rædsomt cricket, idet han ’fejede’ bolden ud med vandret boldtræ, en dødssynd for en cricketspiller, men han var i besiddelse af en urokkelig selvtillid og et utroligt held stod tredje højst i average ved sæsonens slutning med 18,5 pr. halvleg. Han spillede kun en sæson i B.93 og forsvandt under dramatiske omstændigheder.

Harald Hansen var holdets bedste mand ved gærdet, en udmærket markspiller og ganske god underarmskaster.

At underarmskastningen ikke var så helt virkningsløs nu, da den blev en sjældnere vare, vil jeg lige omtale og både Harald Hansen og jeg havde en særdeles god kasteanalyse. Min var endog den bedste (6,6 pr. hærde), Harvey 7,9 og Thorald Petersen (Høyen) 7,2.

Det er ikke anført som selvros, men blot som et bevis på, at nøjagtig underarmskastning, når den assisteres af et godt markspil, er meget farlig. Uden denne assistance er den derimod for kostbar, da de fleste gærder skal tages på gribechancer. Harald Hansen har jo også i de sidste sæsoner vist sig som en meget farlig kaster.

Resultatet af turneringen var, at vi atter blev nummer to efter AB, med hvem vi spillede uafgjort kamp. Vi stod godt efter første halvleg, men AB fik aldrig lejlighed til at spille færdig kamp.

Vi slog Frem overlegent med 122 points, vandt med 10 stående gærder over KB, som havde et svagt hold og spillede mærkelig nok uafgjort mod Olympia, idet vi fik lige mange points i kampen 80 – 103 mod 100 – 83.

Det var os en stor ærgrelse, at vi ikke kunne tvinge AB til at fortsætte kampen, idet vi for en gangs skyld stod særdeles godt. Vi havde 121 for første halvleg, og ved en ganske genial markopstilling af Katberg, holdets anfører, havde vi fået Buchwald grebet ud for få points og havde, så vidt jeg erindrer, også Bronées og Otzens gærder for i alt 26 points.


1906

Blev et trist år for B.93, som led et smertefuldt tab ved Thorald ( Petersen) Høyens død.

Cricketholdet blev forøget med August Lindgren fra Olympia, og han gjorde som bekendt god fyldest i klubben i mange år. Han havde som lille dreng spillet med som ’ekstraordinært’ medlem, medens vi endnu spillede på Fælleden, og han var en pudsig lille fyr, som blot altid lavede gale streger, så at jeg måtte holde min beskyttende hånd over ham mange gange.

Axel Thufason rykkede i samme år op på seniorholdet, hvor han hurtig viste sig som en meget talentfuld spiller, en af de bedste B.93 har haft.

Anthon Olsen kom ligeledes op på første hold, men gjorde sig ikke straks rigtig gældende.

Fra det år omtales Albert Hansen som klubbens mest stilfulde spiller, og det var i virkeligheden altid en fornøjelse at se ham ved gærdet.

Tannenberg var topscorer, derefter Thufason og Harald Hansen, og Harvey var som kaster en afgjort nummer 1.

B.93 blev atter nummer to, idet klubben led et meget stort nederlag mod AB, som scorede 292 points mod 29 – 85.

Men mod ØB vandt B.93 med en halvleg og 206 points og ØB opnåede kun 14 – 15 points mod Harveys og Ludvig Petersens udmærkede kastning. B.93 scorede sine 235 points på 151 minutter, hvilket svarer til 93 points pr. time.

I kampen mod KB manglede B.93 englænderen Harvey, men en lykkelig skæbne magede det således, at Mouritzen, der var i Jylland, kom for sent til damperen, og derved ikke nåede at komme med i kampen.

B.93 fik i første halvleg kun 86 points mod KB’s 103, men i anden halvleg spillede Tannenberg, Harald Hansen og Ludvig Petersen særlig godt og totalsummen blev 139. KB skulle således score 123 points for at vinde, men fik kun 49. Referenten var med rette misfornøjet over B.93’s orden, idet de den første dag manglede bold, og rekvisitterne kunne ikke findes, derefter forsvandt overliggeren og tæppet beskrives som uanstændigt.

Hvis det var den samme las, som jeg husker fra 1905, må jeg indrømme, at det ubegribeligt, idet der var store huller der, hvor man skulle sætte fødderne, og man hængte altid fast når man ville ud efter en skæv bold. Kassereren har øjensynlig haft en nærig periode det år.

Olympia, som måtte se deres bedste mand fra 1906 på fjendens hold, led et stort nederlag med ni stående gærder.


1907

Blev et mærkeår i B.93’s cricketkarriere, idet Ove Petersen (Palsby, ’Trølle’) rykkede op på første hold.

Han var som junior klubbens ’kælebarn’, ligesom Thorald havde været det, og han fortjente det og tålte det. Den slanke, lyshårede dreng med de kønne øjne og det glade smil var alles erklærede yndling og et af de elskværdigste unge mennesker, man kunne have at gøre med. Han var ved siden deraf en ganske ypperlig sportsmand, flittig til træning, modtagelig for de ældres belæring, og det var med store forhåbninger, at han blev optaget på seniorholdet.

Hans første sæson blev naturligvis en skuffelse, idet han var lidt ængstelig over for den hårde kastning, og hans ’avarage’ blev kun 4,0 pr. halvleg, men senere indfriede han fuldt ud de løfter, han havde givet som junior og blev i en del år klubbens bedste gærde og Københavns næstbedste, men morsomste cricketspiller.

England var repræsenteret ved Harvey, Mills og af nye mænd: Lonsdale og Sandiford, en ung docent fra Manchester, der studerede i København det år.

Den elskværdige Lonsdale blev senere en meget omtalt mand, da han blev Frederick Cook’s - den falske Nordpolsopdagere - privatsekretær, men at han troede på manden er udenfor al tvivl. Han lod sig dupere som så mange danske gode og intelligente mænd også gjorde, og det var jo undskyldeligt.

I 1907 vendte man tilbage til de umulige endagskampe, og den første følge var, at B.93 tabte mod KB efter første halvlegs resultat.

Mod AB spillede B.93 sin næste kamp på en blød og dårlig bane (B.93’s egen) og Sallingboe, AB’s hårde kaster mejede gærderne ned, så B.93 i alt kun fik 10 points. Vigo Andersen var topscorer med fem point og seks mand fik andeæg. I anden halvleg fik B.93 dog 30 points (Lonedale 15), men tabte alligevel med 1 halvleg og 27.

Mod Frem gik det bedre, idet B.93 opnåede en lille sejr på 47 points. Klubben blev det år nummer tre ud af fire.


1908

B.93 havde et særdeles godt hold og blev sammen med AB, med hvem der spilledes en uafgjort kamp, nummer et i turneringen. Den uafgjorte kamp var oveni købet en todages kamp om mesterskabet, og den blev ikke spillet til ende af mangel på tid. Det er den slags meningsløse tilfælde, som ødelægger al charmen ved cricket.

I denne kamp opnåede klubben 152 points i første halvleg, medens AB fik 170. I anden halvleg ’closede’ Harvey for 166 for syv gærder, men AB havde kun mistet to gærder for 62, da kampen afbrødes. Ove Petersen havde en særlig god dag idet han scorede 36 – 61, Anthon Olsen havde 4 – 54 not out, Lindgren 37 – 10 og Ludvig Petersen 20 – 19.

Over Frem vandt B.93 meget let med ni stående gærder, Albert Hansen var topscorer med 51. Halvlegen blev på 173.

Mod ØB scorede B.93 vistnok sin til dato største totalsum 373 for en halvleg. Deraf havde Harald Hansen 168. Han skulle have været grebet ud straks, men blev tabt af en sovende ØB’er; det var en dyr tabt chance. Ove Petersen fik 75, Anthon Olsen 32 not out. ØB fik 87 – 57.

Mod KB gik det særdeles godt, takket være Brødrene Petersens og Anthon Olsens gode gærdespil. Af de 226 points i halvlegen fik Ove Petersen 58, Ludvig P. 59 og Anthon Olsen 43 (atter not out).

Ikke mindre end ni mand optrådte som kastere det år på holdet, men Harvey var stadig nummer et. Blandt de andre må nævns Ove og Ludvig Petersen, Thor Sick-Petersen, August Lindgren og Harald Hansen, der stadig havde succes med sin underarmskastning.

På holdet spillede unge Suder der år første gang; han tog senere til Siam, hvor han døde af klimatfeber, han vil mindes af mange som et prægtigt ungt og dygtigt menneske. Sammen med fire andre danske, hvoraf to er godt kendte, nemlig Regnar Jørgensen (AB) og Gronemann (ØB) dannede han et ’five a side’ fodboldhold, der skal være ualmindelig fint.

Fodboldspil i et så hedt klima var imidlertid næppe sundt, og sporten var sikkert en medvirkende årsag til hans død.


1909

Blev endelig et ekstra godt år for B.93’s crickethold, idet det vandt alle kampene og efter 16 års forløb tog pokalen hjem. Holdet var forstærket med Mouritzen og Th. Sick-Petersen (KB spillede ikke i tuneringen, da banen blev omlagt), og de bidrog meget til det gode resultat.

Skønt de to brødre, Ludvig og Ove Petersen, ikke var med mod AB vandt B.93 dog en lille sejr med 21 points (150 mod 129).

Mod Frem så det i lang tid ikke så godt ud, idet Frem scorede 88 points og B.93’s første gærder faldt for ganske få points. Alt beroede på Harald Hansen, som viste sig situationen voksen, og Harvey assisterede ham godt. B.93 opnåede 129 points, deraf Harald Hansen 49.

Men mod ØB’s svage hold scorede B.93 til gengæld 310 points mod ØB’s kun 38. Ove Petersen gik først ind sammen med Lindgen, og da de efter frokostpausen lige havde nået 127 points, den bestående rekord, sat af brødrene Gielfeldt, blev Lindgren dømt ud med ’ben for’ og Ove Petersen fulgte hurtig efter. Men Harald Hansen og Anthon Olsen scorede ved dristige slag, så at tredje gærde faldt for 232. Harald Hansen havde 91 points på 58 minutter, en særdeles hurtig scoring efter danske forhold.

Slutkampen om ’mesterskabet’ stod på B.93’s bane mellem B.93 og AB og førte til en smuk sejr for B.93 med en halvleg og 17 points, og kampen spileldes til ende på en dag.

Buchwald og Brummersted (som altså spillede for AB, red.) gik først ind, men AB’s mester blev hurtig kastet ud fra ’skinnen’ af Harvey for seks points. Alle AB’s gærder var nede på en lille time for 33 points.

Det gik ikke B.93 stort bedre til at begynde med, idet fire gærder var nede for 22 ponts. Men Ove Petersen, som gik først ind, reddede situationen ved en glimrende ’inning’ på 70 points (not out) og totalsummen blev dog 117. I anden halvleg gik Buchwald på samme måde for seks points, og AB opnåede kun 67 points.

Året bød på en englænderkamp eller rettere to mellem udvalgte hold og ’the wanderers’, et Yorkshire gentleman-hold. Begge kampe overværedes af et stort og interesseret publikum, hvoriblandt sås talrige kendte cricketspillere fra gamle dage.

Englænderne vandt deres første kamp meget let mod et svagt hold, men med den anden kneb det mere. Den blev vundet med 40 points overskud. Harald Hansen og Mouritzen scorede meget pæne points ved dristigt spil.


1910

B.93 vandt også i dette år alle sine kampe, skønt Mouritzen var gået tilbage til KB, som atter deltog i turneringen.

Første kamp stod mod Frem, og skønt B.93 var uden Harvey, Lindgren, Tannenberg og Lonsdale, vandt de dog en stor sejr med en halvleg og 104 points (194 mod 48 – 42). Anthon Olsen scorede 97 points ved meget forsigtigt spil i 2 timer og 42 minutter, medens Harald Hansen fik 44 points på en halv time. I første halvleg kastede Ove Petersen ualmindelig godt og havde den fine ’avarage’ af syv gærder for 17 points. I anden halvleg fik Harald Hansen en veritabel succes med sin langsomme underarmskastning og tog otte gærder for 20 points.

Den næste kamp mod AB, der i dette år havde et svagt hold med få kastere, blev vundet af B.93 med otte stående gærder – fire points, uagtet Buchwald spillede ganske ypperlig både ved gærdet og som kaster. AB opnåede kun 124 points, deraf Buchwald 61 (not out), Og da B.93 allerede havde 120 points for fjerde gærde, tegnede det til en stor halvleg. Men da Buchwald begyndte at kaste forandredes situationen hurtig og de tre næste gærder var nede for kun to points. Emil Jørgensen skaffede dog de for sejren nødvendige points, og halvlegen sluttede for 135.

I anden halvleg scorede AB så hurtig som muligt og closede for 95 points (Buchwald 58 not out) for syv gærder, og B.93 skulle nu gøre 85 points på 1½ time, og det lykkedes dem for tabet af kun to gærder. Anthon Olsen, Harald Hansen, Ove Petersen og Emil Jørgensen skaffede de fornødne points.

Mod ØB spillede B.93 uden Harvey og Scott – en flink (=dygtig, red.) ung englænder – og opnåede kun 79 points. Men ØB’s halvleg blev kun på 25 points, idet Ove og Thor Petersen kastede udmærket. B.93’s anden halvleg blev særdeles god, idet de for fem gærder scorede 191 points, hvorefter ØB opgav.

Sejren over ØB var i virkeligheden af ret stor betydning, idet ØB havde slået AB ret overlegent og derefter vundet en kneben sejr over KB. De havde i Ole Larsen en ypperlig kaster, en af sæsonens allerbedste. Han tog f.eks. otte af B.93’s gærder i første halvleg for 32 points, hvilket er talende tal.

Kampe mod KB blev spillet på denne klubs ny istandsatte bane, og Sportsbladets kritiker udtaler, at ’pitchen’ var blød og græsset udenom ikke ordentlig slået. Points blev derfor ikke ret store, og KB var inde først og scorede kun 73 points i 1 ¾ time. B.93 svarede med 140 points, godt fordelte mellem spillerne. KB scorede i anden halvleg 156 points for seks gærder på to timer og closede så, men det lykkedes dem naturligvis ikke at få B.93 ud på ¾ time. Der faldt tre af de fineste gærder for 54 points. B.93 vandt således efter første halvleg med 67 points.

Men hovedbegivenheden i det herrens år 1910 var dog de to kampe, som et udvalgt dansk hold udfægtede med det skotske hold ’Royal High School Cricket Club’. Det blev her slået fast, at vi kunne stille et absolut præsentabelt hold på benene, og at det kunne lykkes at få et ret stort publikum ud at se på disse kampe. For de få, der led af en ulykkelig kærlighed til det noble, men her til lands sørgelig forsømte spil, var disse kampe en hel oplevelse, som man sent vil glemme.

Den første kamp blev ’drawn’ nærmest i vor favør. Vore folk havde 196 points, skotterne 155 for otte gærder. Buchwald spillede fuldendt og scorede 85 points, Harald Hansen fik hurtig 25 point, deriblandt fem ’4’ere’. Buchwald og Vigo Andersen, som gik først ind, præsterede det kunststykke at score 92 points for første gærde. Skotternes bedste gærder var Mitchell 63 points – løbet ud ved glimrende indkast af Harald Hansen – Andrew 42 og Adair 26 points.

Den næste kamp var arrangeret som en tre dages kamp, og den blev en afgjort succes. Skotterne scorede ved ret forsigtigt spil 169 points, 128 om lørdagen, resten om søndagen, og Ove Petersen og Hans Hansen (fra Frem) brillerede ved gribning af nogle ualmindelige hårde og vanskelige bolde. Da vore kom til gærdet klokken 12:10 søndag formiddag, Buchwald og Vestergaard gik først ind, havde man den ærgrelse at sidstnævnte blev kastet ud straks.

Men Buchwald, Ove Petersen og Harald Hansen spillede ypperligt og da halvlegen sluttede, havde vi 242 points samlet sammen på 217 minutter. Buchwald 76, Ove Petersen ved dejligt spil 75 og Harald Hansen 30 (en 6’er og fem 4’ere). Inden anden dags cricket endte, havde vort hold fået tre af fjendens gærder ned for 55 points.

Den tredje dag, den 31. juli 1910, vil altid stå som en mærkedag i dansk cricket, idet Harald Hansen satte rekord for hurtig scoring. Skotterne havde en chance for at vinde kampen ved at score rask, close og få vort hold ud i en fart. Det gik imidlertid ikke, da banen var blød efter regn om natten. Da de havde scoret 163 points for tabet af syv gærder, var klokken 6½ (=18:30) og de closede da for at give danskerne en lille chance for ’færdig kamp’.

Det drejede sig ’kun’ om at score 91 points på 30 minutter, og ingen tænkte sig vist muligheden af, at det kunne gøres. Men det blev gjort, og Harald Hansen præsterede det kunststykke at score 76 points på 25 minutter.

Han begyndte med 14 points i den første ’over’ og fortsatte på samme vis, idet han med mægtige slag drev bolden til grænsen eller over denne. Publikum blev fuldstændig ophidsede af begejstring, der var en jubel, en klappen, en spænding, som jeg kun har oplevet magen til én gang i mit liv, nemlig da det danske hold i fodbold slog ’all Holland’.

Kampen blev vundet i sidste øjeblik, og det blev en meget smuk sejr på syv stående gærder – 1 points, og jeg tør garantere for at Harald har været stolt både den dag, og den næste da han i alle blade så sine bedrifter omtalte med begejstring.

Man kan godt få publikum i tale, når cricket spilles på rette måde, og hvis man en gang imellem kunne se en hurtigscoring blot tilnærmelsesvis som denne, ville der komme uendelig mange flere tilskuere.


1911

Blev ikke så godt som de to forudgående år, idet B.93 tabte to og vandt to kampe. ØB mødte med en ganske svagt hold og led et stort nederlag med 1 halvleg og 134 points (205 mod 15 – 56).

Mod AB tabte B.93 efter en ret spændende kamp, der udmærkede sig ved meget små points. B.93 opnåede kun 49 og 98 points mod AB 83 – 65 for syv gærder. Unge Henrik Andersen kastede udmærket i første halvleg, idet han havde fire af de bedste gærder for 16 points. Han tog Ove Palsby (tidligere Petersen) for nul points i første ’over’. I AB’s anden halvleg kastede Harvey aldeles udmærket og tog seks gærder for 17 points.

B.93 vandt efter første halvlegs resultat over Frem skønt holdet var temmelig defekt. Der manglede brødrene Palsby, Thufason og Anthon Olsen. Frem fik 114, B.93 svarede med at score 159, hvoraf Harald Hansen havde 58 og veteranen Volmer Sørensen 26. Frem scorede i anden halvleg 150 for otte gærder.

KB vandt derimod denne gang over B.93 efter første halvleg med 86 points. KB fik 190 points mod 104. Det var i denne halvleg, at der blev scoret 90 points for sidste gærde af Blache og Theuerkauff, og jeg kan huske, at Blache skulle være grebet ud lige straks, men Johansen tabte ham. B.93 havde fem gærder nede for 14 points, men de sidste spillede ganske net, bedst Ludvig Palsby, der fik 28 points på godt og chancefrit spil til fin kastning. Harald Hansen havde fem gærder for 60 og hans kastning generede KB mest. Harvey havde i denne kamp kun to gærder for 37.


1912

Blev en rigtig god sæson for B.93, idet klubben vandt sine turneringskampe, men tabte todages kampen mod KB.

B.93 begyndte mærkelig nok med en privat kamp mod Fredericia Boldklub og vandt med 1 halvleg og 91 points. Harald Hansen scorede atter en stor ’inning’, idet han efter at være sluppet fra en gribechance lige straks ’hittede’ løs af et godt hjerte. Han fik 117 points deriblandt 14 femmere og en sekser. Det var et fælt regnvejr, og både kastning og markspil led meget derunder. Fredericia fik 90 – 67.

Den første kamp mod Frem førte til en sejr for B.93 med ni stående gærder – 1 point. Når Frem ikke opnåede mere end henholdvis 46 og 107 points skyldtes dette Harveys og Wiigs kastning, der var særdeles god. Harvey havde i første halvleg syv gærder for 21, i anden seks gærder for 37. E. Wiig tre for 24 og tre for 39. Harald Hansen var atter topscorer med 56, men blev som sædvanlig tabt straks ved begyndelsen af sin ’inning’. Michael Rohde debuterede som cricketspiller, fik 10 points og spillede ypperlig i marken.

Mod ØB kneb det, fordi Harald Hansen og Anthon Olsen var med DBU i Stockholm til de Olympiske Lege og Harvey var på rejse. ØB vandt første halvleg med 93 points mod 68, men i anden fik de kun 51 points. B.93 scorede i øsende regnvejr de nødvendige points for tabet af syv gærder. Thor Sick-Petersen var en ren ’demon-bowler’ i anden halvleg og tog syv gærder for 19 points.

Mod AB, der havde et meget svagt hold, vandt B.93 en overlegen sejr med 1 halvleg og 48 points, uagtet totalsummen kun blev på 1126 points. AB fik 37 – 41.

I kampen mod KB havde B.93 held med sig og præsterede med et meget svagt hold et særdeles godt spil. B.93 måtte nemlig møde uden Harvey, Anthon Olsen og Thor Sick-Petersen, men kastningen bestredes med held af Harald Hansen, Thufason og Emil Jørgensen.

B.93 fik KB ud for 123 points, men udsigterne til sejr var ikke store, da B.93’s syv bedste gærder var nede for 80 points. Så spillede Wiinstedt og Helge Scharff den bedste halvleg i deres levetid (indtil dato) og bragte summen op til 152 for ottende gærde (Scharffs). Det var ikke overdådig elegant spil, men det var solidt og ubetaleligt i den forhåndenværende situation. Tiende gærde faldt for 156. KB spillede til for fuld kraft i anden halvleg, scorede 153 for tre gærder og closede. Det lykkedes KB at få B.93’s elleve ud inden kl. 18; der faldt kun fire gærder for små points. B.93 vandt således med 33 points, et meget fint resultat for et så svagt hold.

B.93 og KB spillede derefter todages kampen om mesterskabet. En ret komisk ordning har det altid forekommet mig, når den ene klub efter turneringsholdet er decideret nummer et.

Denne gang havde B.93 sit bedste hold i ilden med Harvey og Anthon Olsen til hjælp, og så blev resultatet, at KB vandt første halvleg med 136 mod 79. Harald Hansen var eneste, der udrettede noget ved gærdet, og tilskuerne fra kampen kan vist endnu huske den ’femmer’ som han sendte himmelhøjt ud over jernbanelinjen. Han fik 57 af de 79. Inden dagens arbejde sluttede, var de tre bedste KB-gærder faldet for 32.

På anden dag var alle gærder nede for kun 59. Harvey havde fire gærder for 26, Thor Sick-Petersen fire gærder for 30. Markspillet var meget kvikt og to mand blev løbet ud (Leopold og Philipsen). B.93 skulle nu score 117, men nåede kun til 103 (Anthon Olsen 37).

Mesterskabet gik således tabt denne gang for B.93, skønt alle turneringskampene var vundet.

Man må erindre, når man bedømmer dette års resultat, at B.93 måtte helt undvære brødrene Palbys assistance, et meget føleligt tab.


1913

Blev atter et ganske godt år for B.93’s crickethold, skønt ilgangen af ’lovende’ spillere var minimal. Harvey, Anthon Olsen og Rohde bar størstedelen af byrderne og med træning til daglig var det småt bevendt.

Den første kamp stod mod Frem, og B.93 vandt med otte stående gærder. Frem fik 106, B.93 svarede med 144, hvoraf Anthon Olsen, som nu havde overtaget Harald Hansens rolle som ’demonhitter’, havde de 80 (fire femmere, ni treere).

Kampen mod AB blev aflyst på grund af regn; men en time efter var vejret fint og banen i orden, så det var lidt forhastet af dommerne.

Senere på sæsonen blev kampen dog spillet, og B.93 slog et stærkt AB-hold med tre stående gærder. Anthon Olsen tog i første halvleg seks gærder for 37 og blev desuden topscorer med 49 points i denne halvleg. AB fik kun 104 points og grunden hertil var at B.93’s markspil i denne kamp var særdeles godt og hurtigt. B.93 fik 122 points. I anden halvleg kastede Harvey så Buchwald ud på første bold, en begivenhed i dansk cricket. AB closede for 103, men B.93 scorede de nødvendige 86 points for tabet af syv gærder.

Kampen mod KB førte til et nederlag for B.93 med 118 points. Det var i denne kamp, at KB’s 10 hvide spillere mødte op med en farvet gentleman, Jim Walker, til assistance. Den pågældende neger havde spillet cricket på Sct. Croix og var nu artist, så vidt jeg ved, i København ved et cirkus. Han var for øvrigt en meget net ung mand.

Man så i denne kamp suggestionens magt over sindene så klart som vel muligt. Der var forud for kampen fortalt om den sortes vidunderlige kastning, om hvorledes han til træningen var uimodståelig selv for KB’s bedste folk. B.93 troede derpå, til uheld for holdets præstationer ved gærdet.

Harvey begik den fejl at sende KB først ind, men det gik godt på en måde, idet alle gærder var nede for 77. Så kom B.93’s tur til at score, og det blev en sørgelig forestilling. De unge spillere var ikke som vi af den ældre årgang vant til at gøre front mod en neger, der vendte det hvide ud af øjnene og kastede sin bold med et djævelsk udtryk i ansigtet. Selv de letteste bolde kunne tage et gærde, og analysen viser følgende sensationelle tal: J. Walker: 8 overs, 3 maiden, 12 points, 8 gærder. Jim Walker kastede ganske godt, kunne skrue sin bold fra ’off’ og fra ’leg’, men noget vidunderligt var der såmænd ikke ved den kastning.

B.93 fik alt i alt 30 points (deraf syv ekstra). De syv ekstra opnåedes kun, fordi den spiller, der skulle have bold fra ’negeren’, ikke var særlig slikken efter at blive dernede ved det ’farlige’ gærde, og derfor ’spænede’ afsted, så snart der var mindste håb om at komme levende fra det.

KB’s anden halvleg blev på 220 (deraf Bendixen 75 og Peter Petersen 55). Med dette store tal nåede de kun ved et aldeles rædsomt markspil. Leopold skulle være stukket ud straks, han scorede 16, Bendixen gav den lettest mulige gribechance, da han havde syv points, den tabtes, og desuden tabtes et utal af sværere og lette ’gribere’.

Da B.93 kom ind næste gang, spillede de med ligegladhed, som indfinder sig når slaget er tabt, og Anthon Olsen og Michael Rohde behandlede Walkers kastning, som om den var det rene barnemad. Førstnævnte fik 57, Rohde 36, og totalsummen blev 149.

Walker havde denne gang: 16 3/6 overs, 0 maiden, 97 points, 6 gærder, så det var en anden snak. Det blev for øvrigt negerens eneste optræden, som cricketspiller i al fald.

Sæsonen bød til slut på to englænderkampe mod et amatørhold fra Leicester. Det er så kort tid siden, at de fleste nok kan erindre både de engelske spillere og kampene. Mest populær blev Farrington, en yderst fornøjelig spiller, der som man siger ’gik i folk med træsko på’, men også Mr. Todd (anføreren) og Howard erhvervede sig en del gode venner under deres korte ophold her i byen.

Englænderne vandt første kamp med kun 14 points (152 mod 138). Slutningen var meget spændende, og med lidt sikre markspil fra vor side, var kampen blevet tabt af englænderne.

I todages kampen, der havde lokket en ret stor tilskuerskare ud på AB’s baner, vandt englænderne på anden halvlegs store overskud, men første halvleg tabte de da med glans. B.93 var repræsenteret af Anthon Olsen, der scorede 30 – 0 og Michael Rohde: 19 – tre not out.

Det blev en udmærket kamp; navnlig første halvleg var morsom for os danske, og vore folk klarede sig særdeles godt. Englændernes første halvleg blev på 157, skønt ottende gærde var nede for 89, og det var vor specielle ven Farrington, der bidrog væsentligst dertil, idet han scorede 47 (to seksere og fire firere). Han skulle været løbet ud ved 11 points og gav senere tre gribechancer, der tabtes af Anthon Olsen, Buchwald og Gielfeldt. Vort udvalgte hold scorede 228.

I anden halvleg fik englænderne 278, medens vore kun opnåede 92 (Buchwald 47).

Vi tilbragte nogle yderst fornøjelige dage sammen med vore elskværdige engelske gæster, som var så begejstrede for Danmark, at flere af dem truede med at tage herover for at blive her. Som tegn på hvad glæde englændere kan tillade sig uden at risikere vrøvl, vil jeg anføre, at de i Tivolis Varité besørgede næsten hele underholdningen under publikums livligste bifald, og at Farrington dirigerede et sangkor gennem hele Strøget på hjemtuden, uden at komme i konflikt med lovens håndhævere.

Men de var meget afholdende, og humøret behøvede ikke at stimuleres ved stærke drikke. De overvandt alle ved deres friske og gode humør.


1914

B.93 tabte sin første kamp mod AB med otte points, men spillede gennemgående bedre, idet de fleste scorede hæderlige points. AB fik 199, deraf Buchwald 123 not out, og trods en hård kamp fik B.93 kun 191, idet deres sidste gærde, Dam, blev løbet ud på et dristigt løb.

Den næste kamp stod mod KB og B.93 vandt efter en uhyre spændende halvleg med 1 points (229 mod 228). KB scorede 228, deraf Leopold 125, men han gav syv gribechancer i sin meget fornøjelige ’inning’.

B.93 sendte Fr. Hansen (Aalborg-Hansen) og Klein ind først, og det blev Kleins bedste inning som senior, idet han på udmærket spil scorede 87 points. Fjerde gærde var nede for 157. Emil Jørgensen, der var Klein en meget god makker, scorede 32. Men da niende gærde faldt, var der dog kun 208 points, og Christian Hansen og Lauge, en spiller fra Jylland, havde nu hele ansvaret hvilende på deres skuldre. Christian Hansen spillede det mærkeligste cricket, jeg har set, idet han lod de skæve bolde passere urørte og kun slog til dem, der var lige på gærdet.

I det mest kritiske øjeblik, da der var 224 points, kastede J. Andersen et par langsomme underarmsbolde, og Lauge sprang frem til den anden og sendte den ud over grænsen. Et meget dristigt løb gav B.93 sejren, thi i næste bold tog Leopold så Lauges gærde. Det var en ganske overordentlig nervepirrende kamp, som B.93 nær havde tabt på sit elendige markspil.

Kampen mod Frem var ikke strålende, idet Frem mødte med et yderst svagt hold, som kun scorede 12 points. Ni mand havde nul point. Harvey satte vistnok rekord som kaster på et første hold, idet han tog seks gærder for to point, Anthon Olsen fire for ti. B.93 scorede 97 points, og Frems anden halvleg blev kun på 41. Harvey havde her syv gærder for 35.

B.93 spillede todages kampen mod AB, som efter glimrende gærdespil vandt med en halvleg og 115 points. AB fik 275 (Vestergaard 106) mod 48 og 112. Lyspunktet i kampen var Anthon Olsens spil i anden halvleg; det mindede om Harald Hansens imod Royal High School for fire år siden. Han scorede ved drabelige slag 74 points på en halv time, så blev han kastet ud af Henrik Andersen. Der var fem seksere og seks firere deriblandt. Med lidt koldblodighed til hjælp havde han sikkert nået en mægtig ’inning’.

Afslutningen på kampen foregik i største fart næste søndag, idet det hele var færdig på et kvarter. B.93 fik kun otte gærder ned, idet Harald Hansen og Volmer Sørensen ikke mødte på grund af den håbløse stilling, en uheldig fremgangsmåde af de to gamle og veltjente spillere. B.93 måtte således nøjes med stillingen som nummer to.


1915

Blev et yderst trist år for B.93, idet klubben led det største tab, som tænkes kunne ved I. C. Gandils bratte død. I. C. Gandil, som blev medlem af klubben i foråret 1900, blev i 1902 formand efter kontorchef Klint, og var fra den tid og til sin død sjælen i B.93.

Han døde en smuk og lykkelig død. Under et besøg på landet hos forfatteren af denne bog (som aldrig blev udgivet, red.), døde formanden på en cykletur i den forårsgrønne bøgeskov. Hans hjerte havde i mange år været svagt, og en lille anstrengelse ved at køre opad en brat bakke var tilstrækkelig til at afslutte hans liv.

Han var tidlig oppe, erindrer jeg, den dejlige sommermorgen, og da vi forundrede spurgte ham, hvorfor han, der ellers ikke var udpræget morgenmand, var stået så tidlig op, svarede han med et fornøjet smil: ”Når vejret er så dejligt, så syntes jeg ikke man har råd til at miste for meget af dagen”. Han havde ret; der var ingen tid at spilde af den lyse dag.

Ved I. C. Gandils død mistede B.93 sin bedste mand og mange af den ældre årgang en god, forstående og trofast ven.

Endnu en sorg havde B.93 samme sommer, idet den unge, frejdige Carl Olsen mistede livet under en rotur i Sundet. Han blev kun 19 år og var en af klubbens bedste fodboldspillere og en særdeles flink cricketspiller. Han stod ved siden af mig søndagen forud for den ulykkelige udflugt og fulgte mit regnskab ved kampen. Jeg glædede mig ved at se hans kønne og kraftige skikkelse og hans glæde smil og tænkte ikke på, at jeg den dag skulle se ham for sidste gang.

Sæsonen blev for cricketspillerne meget uheldig, idet B.93 kun vandt en kamp mod Frem med 89 point, medens de tabte mod AB med en halvleg og syv points (96 – 82 mod 185) og ligeledes tabte mod KB med 24 points efter første halvleg (80 mod 104). Holdet var uden ordentlig træning og alt for meget af ansvaret hvilede på Anthon Olsen, Harald Hansen og Harvey.

Af de unge spillere var der ingen, der viste afgjort talent for cricket; den bedste var vel nok Michael Rohde, hvis energi altid var beundringsværdig.


1916

Stadig tilbagegang i cricket karakteriserer dette år og det følgende. Der var ikke mere nogen interesse for spillet, og det var svært at stille et ordentligt hold på benene.

Den første kamp spilledes mod Frem i øsende regn, hvilket gør spillet fuldkomment parodisk. Cricket kan ikke spilles under sådanne forhold, og det hold der kommer først til gærdet har altid alle fordelene. Frem vandt lodtrækningen og scorede i alt 222 points, for største delen på grund af B.93’s dårlige markspil på en fedtet bane og med en våd bold. B.93 fik kun 73 points.

Mod KB var spillet bedre, men KB vandt dog kampen med 1 point. Med lidt hurtigere markspil havde B.93 vundet let. Points stod 106 mod 105.

Mod AB gik det også helt galt, idet Harvey var forhindret i at deltage på grund af bortrejse. AB scorede 344 points, skønt Buchwald kun fik 25. Vestergaard scorede 127 og Henrik Andersen 61. B.93 forsøgte på at spille på ’a draw’ men Wiinstedt var den eneste, der kunne gennemføre paradespillet. Han var ved gærdet 77 minutter for 16 points; en kedelig, men meget hæderlig præstation. Hele partiet fik kun 70 points. Det var tre tabte kampe af tre mulige.

 

1917

I 1917 havde B.93 et yderlig svagt hold, idet de måtte undvære den mest uundværlige mand, Harvey, som havde pådraget sig en knæskade ved hockeyspil.

Da Frem ikke stillede noget hold, var der i turneringen som den stolt benævnedes kun to kampe mod KB og mod AB. Begge kampe tabtes.

KB scorede 193 points og B.93 svarede med 95 og 66 og tabte således med en halvleg – 32 points. Det var et grimt nederlag, men mod AB gik det dog endnu værre, og kampe blev en trist afslutning på B.93’s 24 årige crickethistorie.

AB vandt lodtrækningen og sendte Buchwald og Vestergaard ind først, og til den svage kastning lykkedes det disse to generende spillere at sætte en ny rekord for første gærde med 253 points. Fjerde gærde faldt for 343 og derefter scorede Henrik Andersen på en time 106 points ved slag så drabelige, at vistnok de fleste vil erindre denne præstation. Der var ikke til at være i Lægeforeningens boliger i den time.

Klokken 16:11 havde AB lavet 481 points for fem gærder, og da først closede Buchwald. Det var meget sent og ikke videre hensynsfuldt overfor det svage hold, men det var jo tilladeligt.

B.93 skulle nu til gærdet, men de var så deprimerede, at de lod sig forlede til at opgive kampen, hvilket de aldrig burde have gjort.

Således endte sæsonen 1917, den sidste jeg skal omtale, og jeg vil udtale det ønske, at B.93 i 1918 må have alt det held med sig, som tænkes kan, men kun hvis klubben kommer i hu, at dens tilblivelse skyldes cricketspillet, og hvis spillerne med liv og lyst tager fat på træningen, som er nødvendig for succes.

Det ville være en glæde for os ældre, der deltog i klubbens stiftelse, om vor gamle klub atter kunne kom til hæder og værdighed også på cricketspillets område.


Sign. Vald. Brummerstedt, 4. maj 1918

Efterskrift/afrunding (1893/1918)


I et jubilæumsskrift som dette, der spænder over et stort et tidsrum som 25 år synes jeg det er på sin plads at sætte nogle enkelte, der særlig har udmærket sig enten som ivrige tilhængere af cricket eller som særlig dygtoge spillere, et minde, der kan overleveres efter efterverdenen.

Som den første vil jeg nævne Gotfred Klint, klubbens første formand, og den der mest bidrog til, at B.93 blev stiftet. Han er født 08-07-1871 og havde allerede fra drengeårene dyrket cricket, medens han gik i Melchiors skole. Han var et energisk og meget fremragende medlem af ’Melchiorianerboldklubben’, og da denne klub sammen med ’Østerbros Boldklub’ dannede ’Cricketklubben af 1893’ var han trods sin unge alder selvskreven til formandspladsen, som han med kortvarige afbrydelser indtog, lige til I. C. Gandil i 1902 afløste ham.

Klint var idealet af en cricketspiller, interesseret for sporten i høj grad, en glimrende markspiller, et solidt gærde, en god kaster og en klog og myndig anfører, som det var en fornøjelse at lystre.

Han kunne som få anførere muntre sit hold op til de yderste anstrengelser, og da han indprentede os altid, at så længe der var en chance for sejr, skulle man ikke give op. Som englænderne siger: ”a game is never lost, before it is won”, og således sagde også han, og cricketklubben vandt ved hans dygtige ledelse adskillige kampe, hvor chancerne syntes lig nul.

Som formand var han fortræffelig, fri for alt omsvøb og vrøvl, og hans ord stod til troende. Havde han sagt en ting, så holdt han fast derved, selv om de fleste andre var af en anden mening. Og han kunne i en sjælden grad bevare værdigheden skønt han var så ung, og vi havde stor respekt for ham alle sammen.

Han var en udmærket ven at have, en af de få, hvis venskab vil holde for livet.

Den næste er I. C. Gandil, som tidligere er omtalt i dette skrift, der var født 12-01-1865. Skønt han ikke selv dyrkede cricket, havde han stor interesse for det noble spil og viste igennem de mange år, han var B.93’s formand, denne interesse i gerning. Han var en interesseret tilskuer både til træning og kampe og sørgede for, at cricketspillerne havde de bedst mulige betingelser for at dyrke deres sport tilfredsstillende.

Ved hans død i Pinsen 1915 mistede B.93 sin bedste mand og cricketspillet en god og trofast støtte.

En mere beskeden stilling indtog den ældre broder, Edvard Gandil, der var født 20-02-1861. Han var medlem af klubben lige fra dens stiftelse, var en af dem, der mødte flittigst til daglig, og skønt han ikke drev det til noget som spiller, var han på grund af sin glødende interesse for spillet og klubben et såre værdifuldt medlem, en af dem, der i det stille udrettede et stort arbejde.

Manglede man en mand til en kamp, var han altid parat til at træde ind, og han gjorde altid sit bedste. Han erhvervede sig i årenes løb en god forstand på cricket, var en fast tilskuer til alle kampe, led bogstavelig talt, når det gik os galt, men strålede af glæde, når vi vandt.

Han havde en enestående hukommelse for resultaterne af kampe, var bogstavelig talt en levende ordbog, når man ville vide besked om tidligere begivenheder. Han ville ved udarbejdelsen af dette skrift have været mig en udmærket støtte, der kunne have erstattet de manglende årsberetninger. Da han døde i 1915, 54 år gammel, mistede B.93 et af sine bedste medlemmer, et godt og elskeligt menneske, om hvem man med sandhed kunne sige, at han ikke havde én virkelig uven.

Man kan ikke læse om B.93’s bedrifter på cricketspillets område i klubbens første og trangeste periode uden at støde på navnet Viggo Petersen.

Han var et af de mennesker, som blev kaldt ved fornavn, lige til han var en gammel dreng, og han var meget populær på grund af sit vidunderlige humør og store elskværdighed. Han var født 05-02-1871 og var medlem af cricketklubben lige fra starten og et meget værdifuldt medlem.

Han var i mange år vor bedste kaster, en særdeles god gærdespiller og trods sit embonpoint en meget livlig markspiller, navnlig som ’point’ eller ’cover point’. Han var let kendelig som kaster, selv på lang afstand, på grund af et ejendommeligt lille hop han gav, inden han afleverede bolden, og inden han tog tilløb, trak han uvægerlig lidt op i det venstre bukseben, hvoraf følgen altid blev, at hans unævnelige hurtig var ganske tyndslidte på det bestemte sted. Skønt det gik ud over pengepungen, kunne han aldrig værre sig af med det lille raske tag. Han kastede forbavsende sikkert og ret hårdt, skruede stærkt og varierede sine bolde længde og fart på en meget generende måde.

Han var ivrig og fornøjelig på spillepladsen, men man nød ham dog mest, når han i hjemmet eller hos venner anbragte sin trivelige person på en solid stol ved klaveret, hvor han spillede og samtidig virtuosmæssig fløjtede alle mulige melodier lige fra operaer til døgnets melodier. Han kunne holde et helt selskab i ånde ved sin mutterwitz, noget han havde arvet fra faderen, arkitekten, professor Ove Petersen, og han var altid midtpunktet i alle vore ungdommelige fornøjelser og selskabelige sammenkomster. Han måtte holde op i 1901 på grund af en benlidelse han havde pådraget sig ved en fodboldkamp. Men skønt han opgav at tage aktiv del i spillet, var han i mange år en trofast tilskuer, og hvis B.93 stiller op til kamp nu i jubilæumsåret, vil vi nok træffe vor gamle ven ’Viggo’ på tilskuerpladsen.

Blandt cricketspillets veteraner i B.93 kan man ikke undgå at nævne Hans Peter Katberg, født 22-07-1876, der blev medlem i 1894, og som i en meget lang årrække udrettede et overordentlig stort og fortjenstfuldt arbejde for sin klub.

Han var i de trange år fra 1896 til 1905 som regel anfører for cricketholdet og tog sig af sin opgave med al den omhu og grundighed, som var en del af hans natur. Jeg husker, at han havde adskillige udkast til markopstillinger i lommen, når han mødte på spillepladsen; alle pladserne til den forskellige slags kastning var afmærkede ved punkterede linjer, og han holdt streng disciplin, så at det hele forløb efter programmet.

Når resultatet ikke blev særlig strålende, skyldtes det for største delen det dårlige mandskab, han måtte manøvrere med. Han var selv en ualmindelig hård kaster, naturligvis underarms, og jeg tror, at hans bolde ville have generet adskillige af vore nuværende spillere i en betydelig grad. Desuden var han en god bagstopper, men på grund af hans nærsynethed var spillet ved gærdet hans svage punkt.

At den noget yngre generation må man med særlig fede typer nævne George Peel Harvey, der er født på øen Wight 27-09-1877. Han blev i 1903 medlem af B.93 og er den dag i dag det bedste medlem på cricketholdet, og når spillet endnu drives i klubben er det væsentligst hans skyld.

Han viste sig hurtig som en udmærket kaster, og ingen af vore hjemlige ’spidser’ kan rose sig af, at Harvey ikke har taget deres gærde.

Han er venstrehåndskaster, kaster som regel langsomt til middelhårdt, men han kan også af og til sende en meget hård bold mod gærdet. Han bruger sin hjerne under kastningen bedre end de fleste og da han kan skrue både fra ’leg’ og fra ’off’, kommer slåerne kun sjældent i stød til hans kastning. Halen på fjendens hold er som regel hans sikre og hurtige ofre, men selv den bedste danske spiller, Charles Buchwald, har aldrig følt sig rigtig hjemme til Harveys kastning, og jeg har adskillige gange noteret, at Harvey tog Buchwalds gærde på en bold, der fra skinnen gik i gærdet. Og det var ikke tilfældigt, men følgen af en forud lagt plan.

Harvey er tillige en god markspiller, navnlig i long-slip, et ganske godt gærde, selv om hans ’avarage’ aldrig har været særlig stor, og last but not least en udmærket og erfaren anfører.

Harald Hansen, som er født 14-03-1884, blev allerede medlem i 1895, og røbede hurtig ualmindelige evner både for cricket og fodbold. Han var meget kraftig og veludviklet af sin alder og var den fødte sportsmand. Han trænede meget ivrig som dreng og var hurtig en af de bedste juniores. I år 1900 scorede han mod AB’s juniores 164 points i en halvleg, en enestående præstation for en dansk dreng, og 10 år senere scorede han in berømte ’inning’ på 76 points i 25 minutter mod skotterne, således som jeg tidligere har omtalt denne bedrift.

Harald Hansen kunne spille på alle pladser i marken, havde et par sikre hænder at betro en gribechance til og kunne stikke en bold ind i en susende fart. Han var eller er desuden en meget god underarmskaster, hvis langsomme, stærkt skruede bolde har anrettet en stor ravage blandt modstandernes gærdespillere.

Når han trods sine glimrende betingelser aldrig blev nogen helt pålidelig mand ved gærdet, skyldtes det hans mangel på tålmodighed. Han kunne ikke vente på det rigtige moment til at slå til, han manglede det ’fiskeblod’, der skal til for at score ’et century’ gang på gang. Hos ham var det næsten altid knald eller fald.

En lige så fortrinlig, men mere rolig spiller, havde B.93 i Ove Petersen (nu Palsby), der som dreng kom ind i klubben, da den fik sin egen bane. Han er født 29-10-1890.

Ove Palsby var absolut den mest talentfulde cricketspiller B.93 har haft, lige god på alle spillets områder, og allerede som lille dreng var han juniorernes selvskrevne anfører. Som senior var kun Buchwald hans overmand, og han gjorde denne rangen som mester stridig i adskillige år. Det var en fornøjelse at se ham ved gærdet, hans bevægelser var stilfulde, hans øje sikkert, og den slanke krop var som stålfjeder.

Han var næsten altid et yderst generende gærde for modstanderne, og han mestrede de fleste slag. Tillige var han en god kaster, der varierede sine bolde godt og en ganske udmærket markspiller på næsten alle pladser. Han holdt desværre alt for tidlig op med at spille, men efter sikkert forlydende har han tænkt på at tage fat igen i dette jubilæumsår og har på ny indmeldt sig i B.93.

En anden udmærket spiller fik B.93, da Anthon Olsen i 1902 indmeldte sig i klubben. Han er født 14-09-1889 og er således i den bedste alder for en cricketspiller.

Starks som junior gjorde han sig bemærket, som en god all-round spiller, og det er han vedblevet med at være lige til nu. Jeg mener, at han er bedst som markspiller, idet han griber uhyre sikkert, stopper selv de vanskeligste bolde med stor behændighed, og hans indkast er næsten altid farligt for dristige løbere.

Hans kastning er jævn god og ville være betydelig farligere hvis den blev støttet af 10 gode markspillere, og han kan holde ud at kaste time efter time. Ved gærdet er han oftest en god mand, en underlig blanding af den forsigtige paradespiller og den alt for dristige slåer. Han har aldrig til bunds forstået at træffe den rette middelvej og har, så vidt jeg ved, ikke endnu opnået at score ’et century’, skønt han flere gang har været ude efter det og burde have haft nogle stykker deraf. Men han er en udmærket mand på sit hold og har udrettet meget for cricketspillet i B.93.

Inden jeg slutter min omtale af de mænd, der har udrettet mest for cricketspillet i B.93, må jeg nævne Axel Andersen (nu Byrval). Han fik sin uddannelse i Frem, men de glimrende evner, han sad inde med fik aldrig lov til at udfolde sig helt, fordi han måtte ofre så meget af sin knappe tid på undervisning. Han spillede nogle få kampe for B.93 i perioden på Fælleden, men i året 1903 blev han engageret som lærer for de unge og satte hurtig sit spor.

Han havde et svært godt tag på at undervise og omgås drengene, der havde megen respekt for den hurtige og erfarne spiller, og de fleste af klubbens unge folk, der blev til noget som cricketspillere, kan i høj grad takke ham derfor.

Han har blandt mange andre trænet Ove Palsby, Anthon Olsen, Hagbard Vestergaard, Victor Klein, Axel Thufason, Ludvig Palsby, Edvard Skaarup og Christian Sørensen, og hans undervisning satte sit præg på alle disse unge spillere.

Han var ivrig og interesseret som lærer og frembragte på få år en hel stab af gode spillere, som desværre nu næsten alle har ophørt at tage aktiv del i cricket.

Det er mærkeligt, at klubben ikke har fået mere ud af det udmærkede materiale og ikke har formået at holde sammen på dem. Af hele den unge stab er der nu kun Anthon Olsen tilbage.

Jeg har kun omtalt disse enkelte, som jeg synes har været de mest fremragende medlemmer.

Skulle jeg have glemt nogle, der har fortjent en speciel omtale, beder jeg ydmyget om tilgivelse og må undskylde mig med, at hukommelsen svækkes med årene, og dette lille arbejde er i høj grad baseret på mine erindringer om de svundne 25 år.


Valdemar Brummerstedt, maj 1918


(Direkte afskrift, noget jeg tillagde mig i skoleårene på Stevnsgade Skole, den 7. november 2011/Palle "Banks" Jørgensen.)




Skrevet af Klaus B. Johansen   
Antal hits: 16249
Senest opdateret: 16 september 2017