Klik billedet
Trænere for 1. holdet Udskriv E-mail

Untitled document

Vi skal tilbage til 1937 for at finde divisionsholdets første egentlige træner. Inden da havde 1. holdet periodevis gæstetræner, som typisk kom fra England, og som for det meste var i klubben 1-2 måneder. Ellers var det et spilleudvalg, som også gik under betegnelse UK (for udtagelseskomité), der både ledede træningen, udtog holdet og var med ved kampene. Et spilleudvalg bestod af 4-5 personer, hvor formandens stemme var den afgørende ved stemmelighed. Et A-spilleudvalg tog sig af 1. og 2. holdet, medens B-spilleudvalget tog sig af de øvrige seniorhold.

Træneren fik først omkring 50’erne indflydelse på holdsammensætningen, dog havde han kun en stemme og sine taleegenskaber som våben. Det var først da Erik Dennung kom til i 1969, at reglerne blev ændret. Som et led i sin ansættelse forlangte han simpelthen, at han var enerådig omkring holdsammensætningen. Det var dengang træneren også var eneansvarlig for 2. holdet, træning, holdudtagelse, kampe. Og så havde de naturligvis deres civile job ved siden af.


En oversigt over trænerne gennem tiden, opgjort pr. 1. januar 2016

2017 -         Sune Lærkedahl Jensen
2015 - 2016 Morten Rutkjær
2014 - 2015 Giuseppe Favasuli (Italien)
2012 - 2014 Kim Splidsboel
2011 - 2012 Thomas Petersen
2009 - 2011 Jeppe Tengbjerg
2008 - 2009 Benny Gall
2007 - 2007 Erling Bøje
2006 - 2007 Michael Schäfer
2005 - 2005 Ole Mørk
2004 - 2005 Danny Jung/Dan Lübbers
2004 - 2004 Peter Nielsen
2001 - 2003 Jesper Pedersen
1999 - 2000 Christian Andersen
1998 - 1999 Peter Grahn
1998 - 1998 Jan Jacobsen
1998 - 1998 Erling Bøje
1996 - 1997 Johnny Petersen
1996 - 1996 John Andersen (vikar)
1995 - 1996 Johnny Petersen
1994 - 1995 Allan Hebo Larsen
1992 - 1994 Erling Bøje
1992 - 1992 Johnny Petersen (vikar)
1992 - 1992 Erling Bøje
1991 - 1991 Johnny Petersen
1989 - 1991 Arne Nielsen
1988 - 1988 Karsten Aabrink
1986 - 1988 Allan Steen
1986 - 1986 Lars Francker
1980 - 1985 Erik Dennung
1979 - 1979 Erling Bøje
1977 - 1979 John Sinding
1975 - 1976 Erik Gynild
1973 - 1974 Knud Petersen
1969 - 1972 Erik Dennung
1965 - 1968 Bengt Annemann
1965 - 1965 Josef Kovats (Ungarn)
1963 - 1964 Knud Petersen
1962 - 1962 Poul Zølck
1961 - 1962 Halvor Larsen
1961 - 1961 Julius Kaloscha (Ungarn)
1960 - 1960 Poul Zølck
1960 - 1960 Bendt Jørgensen
1960 - 1960 Frank Petersen
1959 - 1959 Arno Nielsen
1956 - 1958 Leo Nielsen
1955 - 1956 Poul Zølck
1954 - 1955 Arne Kleven
1952 - 1954 Carlos Pintér (Ungarn)
1949 - 1952 Carl "Sko’mar" Hansen
1947 - 1948 Michael Rohde
1945 - 1947 Helge Ahlstrøm (Sverige)
1944 - 1945 Svend Petersen
1941 - 1943 Carl "Sko'mar" Hansen
1937 - 1940 Poul "Pølse" Jensen

Som det fremgår, har Erling Bøje været træner i fire reelle perioder, herefter følger Poul Zølck med tre perioder. Tilsvarende har Carl ”Sko'mar” Hansen, Knud Petersen, Erik Dennung og Johnny Petersen været træner i to perioder. Både Erling Bøje og Johnny Petersen måtte have en midlertidig vikar pga. sygdom.

På førstepladsen over længst periode som træner finder vi Erik Dennung, som var træner i hele 10 år (1969-72 og 1980-85). Efter ham følger Carl "Sko'mar" Hansen (6½ år), Erling Bøje (4 år, 1 md.), Knud Petersen (4 år) og Poul ’Pølse’ Jensen (4 år).

Rekorden med flest kampe tilhører naturligt Erik Dennung med 305 kampe (142-66-97). Efter ham kommer Erling Bøje med 132 kampe (66-27-39) og Carl "Sko'mar" Hansen med 131 kampe (58-28-45). Ingen andre har kunnet fejre 100 kamps jubilæum. Tæt på har det været for Knud Petersen (97 kampe), Jesper Pedersen (97 kampe) og Johnny Petersen (95 kampe).

En konstruktion med to – ligestillede – trænere opstod i sommeren 2004. Først meddelte Peter Nielsen (tidligere FCK), at han efter et halvt år på trænerposten ikke følte sig moden til opgaven, så meddelte – uden varsel - de to ejere Preben Elkjær og Thomas Olsen, at de efter to år ville slutte. Så nu stod klubben uden spillere, uden penge og uden trænere. De to rutinerede 1. holdsspillere, Dan Lübbers og Danny Jung hjalp klubben ved at overtage fallitboet som spillende trænere. Missionen lykkedes ikke, og efter 18 kampe, blev makkerparret – i et sidste desperat forsøg - afløst af den rutinerede Ole Mørk. Det lykkedes heller ikke, og B.93 måtte ud af 1. division med kun 17 point i 30 kampe, og et forbrug af 21 debutanter. Siden er det – trods matchbolde i 2009 og 2010 – ikke lykkedes, at vende tilbage til den næstbedste række. 

Som et kuriosum finder vi nederst på listen, den tidligere mangeårige anfører, Jan Jacobsen. Han fungerede som sportschef, da klubben i sin eneste sæson i Superligaen 1998 - 1999, fyrede Erling Bøje efter 10 kampe og 1 point (0-0 mod FCK på Østerbro Stadion). Som afløser valgte man Jan Jacobsen, som havde sin første kamp ude mod AB. Jan Jacobsen fik blot een kamp som træner for B.93, for da AB-kampen resulterede i et nederlag på 0-7 (det største i klubbens historie), blev han afløst af 2. holdstræneren Peter Grahn, som i øvrigt debuterede med en oversensationel 1-0 sejr over Brøndby IF på Østerbro Stadion, efter et legendarisk selvmål af backen Brian Jensen, der kastede sig og flot headede et harmløst indlæg ind bag en noget chokeret Mogens Krogh. Det var på målet ned mod svømmehallen.    


Trænerprofiler

Nedenfor kan du læse om samtlige trænere.


Sune_Jensen_Sakset_Feb2017_300pxSune Lærkedahl Jensen (2017 - )

Sune Lærkedahl Jensen, født 08-08-1982. Tiltrådt 01-01-2017.

Det var overraskende da Morten Rutkjær fik opsagt sin kontrakt i november 2016. ApS-selskabet ville have en fuldtidstræner, der også skulle være overordnet træner for klubbens øvrige elitehold (ungdom). Så derfor var det overraskende, at man udnævnte klubbens U19- og talentchef, den 34-årige Sune Lærkedahl Jensen.

Sunes karriere som fodboldspiller er begrænset. Han var ungdomsspiller i ØB (som nu hedder ØIF) fra 5-18 år. En alvorlig knæskade fik han til, at i stedet satse på en trænerkarriere, som p.t. ser således ud: Ungdomstræner i ØB/ØIF (2000/03), BK Skjold (2004/06), BK Frem (2007/08), Hvidovre (2009), FC Nordsjælland (2010/13) og B.93 (2014/16).

Sune, der er uddannet pædagog, startede som U17-træner, kort tid efter blev han U19-træner og samtidig sportslig ansvarlig for hele klubbens ungdom, som var et fuldtidsjob. Sune har DBU's A-trænerlicens.

Sunes første opgave, efter de sædvanlige træningskampe, bliver noget af en ilddåb, pokalkampen i Parken mod giganten FC København.   

8. februar 2017 / Palle 'Banks' Jørgensen







Rutkjaer_300pxMorten Rutkjær (2015 - 2016)

Morten Rutkjær (Kristensen), f. 17-03-1974 (Rørvig), blev ansat som træner i juli 2015. Efter sæsonen 2014/15 forlod Giuseppe Favasuli og assistenttræneren Morten Hostrup posten. Samtidig tilbageleverende de to ejere Jørgen Wenshøj og Michele Guarini (hver 40%) deres anparter til B.93.

Klubben fik det gamle makkerpar Erling Bøje og Frank Nielsen til at varetage den sportslige ledelse. Første hasteopgave var at finde en ny cheftræner. Der gik under en uge, så var Morten Rutkjær på plads.

Morten Rutkjær, kaldet 'Rudi', spillede i B.93 i perioden 1995/99 (79 kampe/6 mål) hvor han var en fysisk stærk forsvarsspiller. Seniorkarrieren foregik i Holbæk, B.93, Frem og Hørsholm-Usserød.

Morten er udlært hos Tryg-Baltica. Blev efterfølgede idrætspædagog. Han er A-instruktør og benyttes af DBU som instruktør. Han har også været hjælpetræner for Danny Jung i DBU for nogle pigelandshold.

Morten Rutkjær har været U19-træner i Holbæk. Han var træner for Vanløse i sæsonen 2012/13 i Danmarksserien. Vanløse blev nummer to og rykkede op sammen med B.93.

Morten har været med til, at opbygge Holbæk Sportsakademi, hvor han er akademileder.

Mortens første opgave bliver sæsonen 2015/16, hvor 2. division er skåret ned fra 2 x 16 hold til nu 3 gange 8 hold. Efterårets succeskriterium er en plads i den øverste halvdel. Det lykkedes ikke, så B.93 spillede nedrykningsspil i foråret 2016. Med kun tre nederlag i 16 kampe i nedrykningsspillet sluttede B.93 som nummer 1.

Til opgaven har Morten i trænerstaben, Philip Bank som assistenttræner, Nicolas Nielsen som målmandstræner, Thomas Høegh som fysisk træner og Mark Strøm og Villads Knudsen i den fysioriske stab. Og altså Frank Nielsen (sportschef) og Erling Bøje i den sportslige ledelse.

Et hold af gamle 93'ere. Det kan ikke gå galt. Efter et halvt år forlængede den nye ejerkreds aftalen med Morten Rutkjær i yderligere to år. Der var stor tilfredshed med Mortens første halve år.

Sæsonen 2016/17 - første halvdel - var en succes, idet holdet sluttede som nummer tre og derved kvalificerede sig til forårets oprykningsspil. Og i pokalturneringen besejrede B.93 superligaklubben Esbjerg (1-0), og skal møde giganten FCK i foråret 2017. Det var derfor en stor overraskelse, da klubben (ApS'et) i december måned 2016 meddelte, at man opsagde aftalen med Rutkjær, idet man var på jagt efter en fultidstræner. Morten Rutkjær blev i stedet assistenttræner i Frem, som havde Danny Jung som ny cheftræner.

Morten Rutkjær nåede at stå i spidsen for B.93 i 49 kampe, 24 sejre, 8 uafgjorte og 17 nederlag - målscore 91-63.

31. december 2016 / Palle 'Banks' Jørgensen    




Guiseppe_Favasuli_300pxGiuseppe Favasuli (2014 - 2015)


Giuseppe Favasuli, f. 16-09-1958 i Calabrien (Italien). Det blev Giuseppe, der afløste Kim Splidsboel i sommerpausen 2014. Derved fik B.93 for første gang en italiener og for første gang siden 1965 en udenlandsk træner. Giuseppe havde i forvejen et godt kendskab til Michele Guarini, den ene af de to ejere af selskabet bag betalt fodbold i B.93. Den anden er Jørgen Wenshøj. De ejer hver 40% (klubben ejer de sidste 20%).



Giuseppe spillede selv fodbold i Reggina fra han var ti år (1968/82). Herefter var han som amatør reserveholdsspiller i Aberdeen, hvor Alex Ferguson var ny manager. Senere spillede han for mindre engelske klubber.



Giuseppe har været i Danmark siden 1985. Hans trænerkarriere startede i 1999 i Avarta (sekundahold), herefter Ballerup IF (2000/01, assistenttræner), Fremad Amager (2001/04, assistenttræner), AB 70 (2004/06, cheftræner), Boldklubben Skjold (2007/08, kvinder), Ølstykke FC (2008, assistenttræner), Ølstykke FC (2008/09, cheftræner). Giuseppe har desuden været scout i Danmark for Reggina og US Lecce.  



Giuseppe, der er dansk gift med Jane, har tidligere været indehaver af tre restauranter, en tøjbutik og ejer aktuelt en eksportvirksomhed, der bl.a. sælger dyner til Italien.

Efter sæsonen 2014/15 meddelte Giuseppe (og hjælpetræneren Morten Hostrup), at de stoppede. Samtidig tilbageleverede de to anpartshavere Jørgen Wenshøj og Michele Guarini deres anparter til klubben.

12. juli 2015 / Palle ’Banks’ Jørgensen


Kim_Spliedsboel_300pxKim Splidsboel (2012 - 2014)

Kim Splidsboel, f. 25-11-1955. Blev ansat som træner i starten af maj måned 2012, hvor han afløste Thomas Petersen, der var blevet fyret efter et nederlag på 0-1 ude mod Vanløse. Derved lå B.93 i alvorlig nedrykningfare.

Så den erfarne Kim Splidsboel havde ni kampe til, at redde holdet fra katastrofen. Det startede fint med 0-0 hjemme mod B1908 og 2-1 ude mod Egedal. Med Kim som mellemmand hentede man 29-årige Esau Kanyenda, der var landsholdsspiller for Malawi til de sidste fem kampe. Med kun ni pint i de ni kampe lykkedes missionen ikke, og B.93 sluttede som nummer 14 (16 hold), og rykkede derved ned i Danmarksserien.

Kim Splidsboel har en fortid som spiller i Hvidovre og Herfølge. Hans trænerkarriere er lang: DBU/U16 (1984/87), Hvidovre (1985/86), Brøndby U23 (1987/90), Holbæk (1990/91), Dragør (1991/94), Malawi, landstræner (2001/02), Hvidovre (2003/05), Værløse (2007/08), FC Banants Jerevan/Armenien (2008), B1908 (2010/11) og altså B.93 (2012/14).

Til trods for nedrykningen blev kontrakten forlænget. Og målsætningen var klar, oprykning fra DS i sæsonen 2012/13. Som hjælpetrænere havde Kim assistance af Rene Rasmussen (assistenttræner) samt Nicolas Nielsen (målmandstræner) og Jens Kolding (angrebstræner).

I sommerpausen 2012 skete en kraftig ændring af truppen. Det blev en fin sæson og B.93 vandt DS og rykkede derved tilbage til 2. division. I pokalturneringen blev endestationen Brøndby (0-3), som købte kampen som hjemmebane af hensyn til sponsorer og TV. Og det gav et stort beløb til B.93. Og trænerkontrakten blev forlænget for sæsonen 2013/14.

I sæsonen 2013/14 var B.93 således tilbage i 2. division, og succeskriteriet var at holde sig væk fra de tre nederste pladser. Det lykkedes, allerede midt i foråret var holdet reelt sikret fra nedykning. En dårlig afslutning på foråret (bl.a. seks nederlag i træk) gjorde, at B.93 kun sluttede som nummer 10 (ud af de 16 hold), syv point over stregen. I pokalturneringen, hvor B.93 havde status som DS-hold, medførte sejre over FC Sydhavnen, Rødovre, Herlev, Avedøre og Svebølle, at B.93 blev det seriehold der kom længst. Og det gav en solid check på kr. 100.000,- fra DBU. Pokaleventyret sluttede mod AGF (0-2).

I de små 2½ år Kim har været træner har han, udover gode sportslige resultater, opnået at sammenholdet og humøret i truppen har været usædvanligt godt. Som holdleder hentede han sin egen bror William, som ikke samler på fjender. Og som fast boldhenter havde Kim sin datter Regitze, der også bagte kager til spillerne.

Kim fik ikke forlænget sin kontrakt efter sæsonen 2013/14. Og det var der mange der ikke forstod. I foråret 2015 blev han træner for Avarta (2. division), der i vinterpausen havde mistet 4-5 af deres største profiler. Efter blot syv kampe (fire uafgjorte, tre nederlag) blev Kim fyret. Avarta udskiftede Kim med Benny Gall (tidligere træner i B.93), der netop var blevet fyret som assistenttræner i AB.

5. maj 2015 / Palle 'Banks' Jørgensen  


 

Thomas_Petersen_Midlertidig_Divisionsholdet_Juli2011_300px

Thomas Petersen (2011 - 2012)

Thomas Petersen, f. 06-10-1970. Afløseren for Jeppe Tengbjerg blev klubben egen U19-træner. Thomas Petersen kom til B.93 i 2008, og havde været U19-træner i tre år. Han kom fra Dragør Boldklub, hvor han havde tilbragt hele sit fodboldliv både som spiller – fra mikroput til 1. holdet – og som ungdomstræner. I 1998 satte en korsbåndsskade en stopper for fodboldspillet. 

Som et led i klubbens målsætning om, at 80% af spillerne på divisionsholdet skulle komme fra egen rækker, var valget af Thomas Petersen helt naturligt. Han har den fordel, at han i forvejen kender det meste af divisionstruppen. Thomas har fået en toårig kontrakt, og målsætningen er oprykning til 1. division. Første sæson 2011/12 bliver ekstra svær, idet der kun er en oprykker ud af 32 hold (2. division øst og vest), som et led i at nedskære 1. division til kun 12 hold.

Sæsonen 2011/12 indledtes med en pokalkamp i Valby Idrætspark mod den gamle storklub Frem, der efter konkurs i 2010 var tvangsnedrykket til Københavnsserien, som de havde vundet og dermed var ny i Danmarksserien. Det blev til et overraskende nederlag på 1-3 (efter forlænget spilletid), og derved fik Thomas ikke den bedste start som cheftræner.

I det hele taget blev efterårssæsonen 2011 en stor skuffelse med kun 18 point i 15 kampe, og derved var oprykningskandidaten B93 i nedrykningsfare. Efter seks kampe i foråret og lige så mange point valgte bestyrelsen, at udskifte Thomas Petersen med den erfarne træner Kim Splidsboel. Samtidig valgte Erling Bøje (sportschef) og Frank Nielsen (talentchef), at stoppe med begrundelsen, at de havde medansvar for resultaterne.

Det lykkedes ikke for Kim Splidsboel, at få vendt skuden. Så med 30 kampe og 33 point rykkede B.93 ud af divisionerne for første gang i historien.

Se i øvrigt dette optaktsinterview før foråssæsonen 2011, hvor Thomas Petersen interviewes sammen med talentchef Frank Nielsen og den fra sommeren 2011 afgående cheftræner Jeppe Tengbjerg.

Fra sæsonen 2013/14 tiltrådte Thomas som cheftræner for Vanløse, der ligesom B.93, var rykket retur til 2. division. Efter en hektisk afslutning rykkede Vanløse igen ud af 2. division, da de tabte sidste kamp i Birkerød (1-2). En sejr havde været nok, idet B.93 slog Avarta (4-1). I september 2014 blev trænerkontrakten ophævet.

1. oktober 2014 / Palle 'Banks' Jørgensen



Jeppe_Tengbjerg_2010_300pxJeppe Tengbjerg (2009 - 2011)

Jeppe Tengbjerg, f. 28-11-1973 i Holbæk. Tiltrådte i sommeren 2009 efter fyringen af Benny Gall. Sæsonen 2009/10 blev en lang kamp om oprykningen til 1. division. Efter sejre i de sidste 12 kampe i træk (klubrekord), lykkedes det at blive nummer to. B.93 skulle derfor spille mod Hobro om den sidste plads i 1. division. Det lykkedes som bekendt ikke (0-2, 1-3).

Jeppes anden sæson 2010/11 sluttede med en lidt skuffende 6. plads i 2. division/øst efter en noget svingende sæson. En årsag hertil var, at klubben satsede på egne unge talenter. I flere kampe var der 4-5 spillere med U19-status i startopstillingen. Som et led i denne ’røde tråd’ valgte man ved Jeppes kontraktudløb, at erstatte ham med U19-træneren Thomas Petersen.

Som spiller var den målfarlige angriber vidt omkring, KB, PSV Eindhoven/Holland, KB, Næstved, SC Cambuur/Holland, SBV Exelcior/Holland, Ikast, Hvidovre, B.93 (1998/00), Farum, Næstved og Slagelse. Alle steder scorede han et utal af mål. En lille hurtig teknisk spiller med en god sparketeknik. Han spillede 47 ung-landskampe/28 mål. Blev kåret til årets talent for U16 i 1989. Kom som bare 15-årig til PSV. Udgav som 21-årig bogen "Fodboldlærling".

Jeppe er uddannet akupunktør, massør og zoneterapeut og har egen klinik i hjembyen Næstved. I Slagelse/FC Vestsjælland var han spiller, spillende træner og til sidst kun træner før han kom til B.93. Efter sine to år som træner i B.93 fortsætter Jeppe sin trænerkarriere i LFA, som også er et hold i 2. division. Da han fortsat bor i Næstved bliver køreafstanden den samme – han skal bare køre til venstre i stedet for til højre. 

Jeeppe var træner for LFA i sæsonen 2011/12 og 2012/13. I sæsonen 2013/14 havde Nykøbing FC, som LFA havde skiftet navn til, kun tre point efter de første syv kampe. Og som man plejer at gøre i den slags sager, så fyrede man træneren. I stedet blev assistenttræneren Jan Jacobsen, tidligere førsteholdsspiller i B.93 (og cheftræner i en enkelt kamp), rykket op som cheftræner.

20. september 2013 / Palle 'Banks' Jørgensen


 

   

Gall_BennyBenny Gall (2008 – 2009)

Benny Gall, født 14-03-1971 i København.

Tiltrådte i januar 2008, efter han ikke fik forlænget kontrakten i FCK, hvor han havde været spillende træner for reserverne (2. division) siden 2003. Hans første hele sæson i B.93 var 2008/09 og den var succesfuld, lige indtil 2. halvleg i oprykningskampen i Brabrand. Ved pausen førte B.93 med 2-0 og kunne derfor klare sig med uafgjort, efter første kamp på det nyrenoverede Østerbro Stadion var sluttet 0-0. Men, ak og suk, i løbet af et kvarter scorede hjemmeholdet tre gange.

For tilskuerne så det ud til, at B.93 havde benyttet pausen til at klappe hinanden på skulderen. Nederlaget kostede efterfølgende Benny en fyreseddel, som fire måneder senere blev afløst af en trænerkontrakt med Elite 3000 i Helsingør, hvor det går rigtig godt. Som spiller kom den høje målmand vidt omkring. Ungdom i Brønshøj, KB og Brønshøj. Som senior Fremad A., KB, Brønshøj, Herfølge, SW Dordrecht/Holland, De Graafschap/Holland, Shrewsbury Town FC/England, Esbjerg og FCK (2 kampe). Udlært blikkenslager, senere selvstændig vognmand. 

Benny Gall var cheftræner for FC Helsingør (som tidligere hed Elite 3000) i perioden 2010/13. I november 2013 fik han silkesnoren, noget overraskende. Bestyrelsen var ikke tilfreds med, at holdet ikke for alvor var med i kampen om oprykning til 1. division. Benny fortsatte som assistenttræner i AB i 2014. I slutningen af april 2015 blev Benny Gall fyret af nedrykningstruede AB (1. division), angiveligt pga. dårlig kemi med truppen. Efter blot en uges lediggang blev Benny Gall præsenteret som ny cheftræner for Avarta (2. division), som havde fyret Kim Splidsboel (tidligere træner i B.93), efter blot syv kampe.

5. maj 2015 / Palle 'Banks' Jørgensen

 

 
Erling_Boeje_300pxErling Bøje (1979, 1992 - 1994, 1998 og 2007)

Erling Bøje Pedersen, født 23-10-1945 i Middelfart. 

Blev træner første gang i 1979, da han afløste John Sinding der blev fyret pga. akut nedrykningsfare fra den bedste række. Missionen lykkedes. Det blev startskuddet på en lang trænerkarriere i Greve, Roskilde, Glostrup IC, Ølstykke og Herlev og ind i mellem tilbage til B.93. Første gang 1992 - 1994, hvor holdet ved afslutningen af foråret 94 var ubesejret i 29 kampe. Alligevel blev kontrakten ikke forlænget (skuffelse 1).

Vendte tilbage i januar 1998, hvor holdet lå på en oprykningsplads. Erling gjorde Johnny Petersens arbejde færdig, og B.93 rykkede op i Superligaen efter en gyserafslutning i Hvidovre (4-2). Holdet i Superligaen var svækket i forhold til oprykkerholdet, bl.a. var Daniel Jensen solgt til Heerenveen. Med en telefonopringning blev Erling Bøje fyret efter 10 kampe (skuffelse 2).

Da det så sortest ud i 2005 kom Erling tilbage til klubben, hvor han som sportschef var med til at redde stumperne, og undgå en katastrofal nedrykning til Danmarksserien. Siden har Erling – sammen med talentchefen Frank Nielsen – udført et fornemt arbejde omkring divisionsholdet. Ganske passende modtog Erling klubbens Fortjenstnål i 2010. Erling Bøje, som var en slidstærk midtbanespiller, god teknik, fornemt hovedspil, opnåede 184 kampe/21 mål for B.93 i perioden 1968 - 1977, de sidste fem år som anfører. I klubben hænger en plakat fra kampen Stævnet-Manchester United (0-1), her var EB med i de sidste 10 minutter. Hvis du nikker genkendende til hans fødselsdato 23.10.1945, er det fordi Bøje er født samme dag som sangeren Kim Larsen – nej, det er sgu’ omvendt.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen


Schaefer_MichaelMichael Schäfer (2006 - 2007)

Michael Schäfer Hansen (Hansen, slettet i 1990), født 25-01-1959 i Rødovre. 

Efter et elendigt efterår 2005, hvor B.93 indtog 14. og sidstepladsen i 2. division øst, valgte man ikke at forlænge kontrakten med Ole Mørk. Som redningsmand blev ansat den rutinerede Michael Schäfer.

Det blev et flot forår, især huskes sejren på 5-4 i Slagelse, og holdet sluttede på en solid 8. plads. Sæsonen 2006/07 blev også en flot sæson med sejre over Greve (6-1), og på otte dage 5-0, 6-0 og 4-0 (over KB, GIC og Roskilde) og hele 8-2 over Brønshøj. Med 63 mål i 26 kampe var B.93 det mest scorende hold, det rakte dog kun til en 4. plads. 

Desværre valgte Schäfer ikke at forlænge kontrakten, og Erling Bøje måtte så overtage holdet i efteråret 2007.

Michael Schäfer var ungdomsspiller i Avarta og Lyngby. Som senior spillede han kun i Lyngby, 473 kampe/59 mål i perioden 1977 - 1991. Det blev også til 25 diverse landskampe, heraf de tre på A-landsholdet. Schäfer var en lille arbejdsom midtbanespiller (172 cm.), som sammen med makkeren John Helt (168 cm.) fejrede store triumfer for Lyngby (7 DM-medaljer, 3 pokaltitler).

Michael Schäfer havde en fortid som træner for Lyngby, FC København, Ølstykke, Fremad A. og barndomsklubben Avarta. Efter tiden i B.93 var han assistenttræner i AB (2007/09). Siden har han ikke været på trænerbænken. 

Skolelæreren er en flittig benyttet medkommentator på diverse sportskanaler. Søsteren Tina var en kendt sanger i 80’erne.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen






 


Moerk_OleOle Mørk (2005)

Ole Mørk, født 28-05-1948 på Rigshospitalet i København blev hentet ind som redningsmand midt i sæsonen 2004 - 2005, hvor han afløste makkerparret Danny Jung og Dan Lübbers. Efter 18 kampe lå B.93 halvisoleret i bunden med kun 11 point, som var fem point under stregen. Det lykkedes ikke Ole Mørk at redde holdet, som i de sidste 12 kampe kun fik seks point. Derved rykkede B.93 ud af 1. division, og ned i den tredjebedste række (for første gang i 12 år). 

Ole Mørk fortsatte som træner i efteråret 2005. Men da B.93 højest overraskende lå sidst i 2. division (14 kampe/9 point) da efteråret var slut, var det slut, kontrakten blev ikke forlænget. Ole Mørk spillede i Frem i hele sin karriere, den målfarlige forward spillede 345 kampe/110 mål (1967/80). Han spillede 9 Ung-landskampe/3 mål.

Efter karrieren sluttede startede en lang trænerkarriere i Tårnby, Helsingør, Frem, Herfølge, AB, Trelleborgs FF/Sverige og Frem. Det blev til fyreseddel i hans tre sidste jobs, og det skete hver gang under stor medieovervågning.

Da han skulle tiltræde jobbet i Trelleborg krævede man en dåbsattest, hvor man – og Ole M. – til stor forundring opdagede, at han rent faktisk ikke hed Mørch men Mørk – det er helt mørkt. Ole Mørk, der blev ungdomstræner i Herfølge efter tiden i B.93, var i mange år ansat i Kort- og matrikelstyrelsen.

Ole Mørk blev i 2010 ungdomskonsulent i Frem.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen




   

Jung_DannyDanny Jung/Dan Lübbers (2004 - 2005)

Danny Jung, født 05-08-1971 i København og Dan Lübbers, født 04-02-1972 i København er det eneste trænerteam klubben har haft. Samtidig er de også de eneste der har været spillende træner for 1. holdet. 

Forhistorien var den, at da turneringen 2003 - 2004 var slut stoppede først træner Peter Nielsen og bagefter smed de to ejere Preben Elkjær og Thomas Olsen "nøglerne". Derfor havde klubben ingen træner, ingen spillere og slet ikke nogen penge. De to tidligere 1. holdsspillere (252 kampe i alt), venner og et musikalsk makkerpar, Jung og Lübbers, hjalp klubben ved at overtage fallitboet. Det var og blev en umulig opgave. Efter en overraskende god start med 4-4 i Køge, gik det hurtig ned ad bakke. Efter 18 kampe og 11 point, valgte klubben at udskifte makkerparret, som de sidste krampetrækninger, med den rutinerede Ole Mørk. Det hjalp ikke noget som helst (12 kampe/6 point), materialet var simpelthen for dårligt. 

Sidenhen er Danny Jung blevet træner for U16-pigelandsholdet og assistent for damelandsholdet, medens Dan Lübbers har været spillende assistenttræner i Værløse, hjælpetræner under Benny Gall i B.93 og siden 2009 træner for Lynge-Uggerløse i Sjællandsserien.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen






 




Lubbers_DanDan Lübbers/Danny Jung (2004-2005)

Dan Lübbers, født 04-02-1972 i København og Danny Jung, født 05-08-1971 i København er det eneste trænerteam klubben har haft. Samtidig er de også de eneste der har været spillende træner for 1. holdet. 

Forhistorien var den, at da turneringen 2003 - 2004 var slut stoppede først træner Peter Nielsen og bagefter smed de to ejere Preben Elkjær og Thomas Olsen "nøglerne". Derfor havde klubben ingen træner, ingen spillere og slet ikke nogen penge. De to tidligere 1. holdsspillere (252 kampe i alt), venner og et musikalsk makkerpar, Jung og Lübbers, hjalp klubben ved at overtage fallitboet. Det var og blev en umulig opgave. Efter en overraskende god start med 4-4 i Køge, gik det hurtig ned ad bakke. Efter 18 kampe og 11 point, valgte klubben at udskifte makkerparret, som de sidste krampetrækninger, med den rutinerede Ole Mørk. Det hjalp ikke noget som helst (12 kampe/6 point), materialet var simpelthen for dårligt. 

Sidenhen er Danny Jung blevet træner for U16-pigelandsholdet, medens Dan Lübbers har været spillende assistenttræner i Værløse, hjælpetræner under Benny Gall i B.93 og 2009/11 træner for Lynge-Uggerløse i Sjællandsserien.

I sommeren 2013 vendte Dan Lübbers tilbage til B.93, hvor han skulle være cheftræner for 2. holdet, der var rykket ned i Serie I. Han stoppede i 2014.

1. augst 2014 / Palle 'Banks' Jørgensen







 

Nielsen_PeterPeter Nielsen (2004)

Peter Nielsen, født 03-06-1968 i København. 

Da Preben Elkjær og Thomas Olsen overtog 1. holdet i januar 2002 var Jesper Pedersen træner. Ved udløbet af Jespers kontrakt ansatte makkerparret Peter Nielsen, der netop havde afsluttet sin lange karriere. Den urutinerede træner Peter Nielsen overtog et hold, der efter halvdelen af sæsonen lå på en 11. plads i 1. division, seks point over stregen. De første 11 kampe gav kun seks point, så en nedrykning truede. Men en storsejr på 8-0 over bundholdet B1913, og en 1-0 sejr over Vejle, betød at B.93 reddede livet. Alligevel valgte Peter Nielsen at ophæve sin 2-årige kontrakt efter blot et halvt år. Han mente ikke, at han havde den nødvendige kompetence til at være cheftræner. 

Blev senere assistenttræner for FCK i en kortere periode. Peter havde en flot karriere som en teknisk offensiv spiller. Han spillede for Fremad Amager, Lyngby og i to omgange for både FCK og VfL Borussia Mönchengladbach. Det blev også til 10 A-landskampe/1 mål i 10-årsperioden 1992 - 2002. Han var sammen med Morten Bruun, Johnny Mølby og Mogens Krogh fast bænkevarmer, da Danmark vandt EM i 1992. Det var Peter, der udtalte om sig selv: "Jeg er en udmærket spiller, men ikke den store lysende stjerne. Jeg mangler lige det allersidste". Peters far er Benny Nielsen, der var målmand på håndboldlandsholdet for Efterslægten. Og hans reservefar er Henrik "Noller" Kristensen, spiller og topleder i Fremad A., som spillede et par år i B.93 på 2. holdet.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen

 



Jesper_Pedersen_300pxJesper Pedersen (2001 - 2003)

Jesper Pedersen, født 23-01-1961. 

Afløseren for Christian Andersen blev politibetjenten, med øgenavnet "Købmanden", fra Herfølge, Jesper Pedersen, som inden havde været træner for Herfølge og Nykøbing Falster Alliancen. Jesper overtog et hold, der lå solidt placeret i midten af 1. division efter første halvdel. Jespers debutkamp gav en usædvanlig storsejr på 5-2 i Sundby Idrætspark mod arvefjenden Fremad A. Slutresultatet blev en 6. plads i hans første halvsæson. 

Jespers første hele sæson 2001 - 2002 blev nervepirrende. I sidste spillerunde B.93-Brønshøj kunne begge hold sikre sig ved at spille uafgjort, ingen kunne tåle at tabe (da Kolding vandt). Og kampen sluttede 1-1 efter en usædvanlig kamp, hvor de sidste kvarter var ren stillingskrig, hvor bolden ikke var ude af banen. 

I sæsonen 2002 - 2003 sluttede B.93 som nummer 12, syv point over stregen. I Jespers sidste halvsæson, efteråret 2003, vandt B.93 med 5-3 i Vejle, og det var første gang i 89 år, at B.93 vandt i Vejle. Efter tiden i B.93 var Jesper træner for Skjold, Amager United, Holbæk og de sidste mange år i Rishøj. Sønnen Nicklas Pedersen, Groningen, fik sin debut på A-landsholdet i 2010.


19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen



Andersen_ChristianChristian Andersen (1999 - 2000)

Christian Andersen, født 28-09-1944 i Glostrup. 

Det blev Christian Andersen, der skulle banke selvtilliden tilbage i truppen efter den miserable sæson i Superligaen (1998 - 1999). Det lykkedes i den grad, så meget at kun et sølle point skilte B.93 fra en returbillet til Superligaen. FCM blev en sikker vinder, medens Haderslev snød B.93 i kapløbet. Efter kampen kunne Christian meddele, at han havde lavet en aftale med den ambitiøse Peter Brixtofte, om at træne Farum fra årsskiftet. Selvom både B.93 og Farum var i samme række valgte man at fortsætte med Christian i efteråret – usædvanligt. 

Inden B.93 havde Christian været træner for AB (1978/83), GIC (1983/84), AB (1985/86) – lang pause – AB (1995/98) og til sidst FCK (1999), hvor "Danmarks bedste fodboldStræner", den ikke specielt pressesky, kæderygende, langhårede træner med de hvide tennissokker, blev fyret efter blot 75 dage og en enkelt turneringskamp. Også i Farum/FC Nordsjælland (2001/04) blev Christian fyret. Han sluttede som træner i AB (2005/07) og Frem (2009/10), indtil klubben gik konkurs i 2010. Som spiller blev det til 2 A-landskampe/0 mål. Han skiftede fra barndomsklubben B1903 som 26-årig til fordel for en professionel karriere i Belgien og Holland.

Der er blevet stille omkring Christian. Det skyldes, at han i sommeren 2012, blev ramt af en alvorlig hjerneskade. Han skulle have lappet en udposning i hovedet. Lige efter operationen blev Christian ramt af en blodprop i hjernen. Det medførte, at han måtte gennemgå yderligere seks operationer i hovedet. Siden har han været på plejehjem ude af stand til at klare sig selv.

19. oktober 2013 / Palle 'Banks' Jørgensen




  

Grahn_PeterPeter Grahn (1998 - 1999)

Peter Grahn, f. 02-12-1954. Tiltrådte midt i superligasæsonen 1998/99, først fik Erling Bøje 10 kampe, så fik teamchefen Jan Jacobsen en enkelt kamp, og så valgte man, at forfremme 2. holdstræneren, den 43-årige Peter Grahn. Og hvilken debut, første kamp var hjemme mod Brøndby, som B.93 havde tabt 1-5 til i første kamp, som også var en hjemmekamp. Denne gang skinnede solen ikke, men det føltes alligevel sådan.

På en meget våd bane vandt B.93 sensationelt med 1-0, måske den største overraskelse i superligaens historie (født i 1991). Kampens enlige mål var et elegant selvmål af backen Brian Jensen, der kastede sig og headede bolden ind bag en chokeret Mogens Krogh i eget mål. Det blev til to sejre mere til Peter Grahn, 4-2 hjemme over AGF og 3-1 ude over de nykårede pokalmestre AB. Det blev kun til denne ene 22/33-del sæson for Peter, der sammen med sin tro følgesvend Torben Ravnhøj, senere slog sine folder i Hørsholm/Usserød med bl.a. Brian Laudrup på holdet. 

Superligastatistikken sagde 22-3-2-17 (17-46).

Peter Grahn var en talentfuld ungdomsspiller i Hvidovre. En tidlig skade betød et farvel som spiller. I stedet startede Grahn som træner, første klub var valbyklubben AIK Frederiksholm, herefter blev han 2. holdstræner i B.93. Det var han indtil 1998, hvor han som nævnt blev superligatræner. Efter et par år i Hørsholm/Usserød vendte han tilbage til 2. holdet. Det blev hans - og Torben Ravnhøjs - sidste trænerjob.

Begge forsøgte senere, at blive stjernespillere på B.93's supermasterhold. Holdet vandt rækken. Det havde de nok også gjort alligevel. 

Peters søn Morten Grahn var en talentfuld ungdomstræner i B.93. Nu er han i KB (FCK).

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen


 

Jacobsen_JanJan Jacobsen (1998)

Jan Steen Jacobsen, f. 10-10-1965/København. Jan var sportschef for B.93 i fire år (1998-01). Da B93 som bundprop i Superligaen fyrede Erling Bøje (efter 10 kampe), blev 32-årige Jan udpeget som ny cheftræner, og derved blev han den yngste træner i superligaens historie (startet i 1991). Det blev en kort fornøjelse. I hans første kamp, tabte B.93 på Gladsaxe Stadion til AB med 7-0 (det største nederlag i klubbens historie). Så blev Jan også fyret som træner. Afløseren blev Peter Grahn, der var træner for klubbens 2. hold.

Som spiller var Jan en alsidig forsvarsspiller, en udpræget holdspiller, der altid ydede en helhjertet indsats. Spillede 23 ung-landskampe. For B.93 blev det til 193 kampe/5 mål i perioden 1983/93. Han sluttede karrieren med to år i Herlev (hvor Erling Bøje var træner). Politibetjenten har siden 2002 arbejdet på Sydhavsøerne, hvor han har været træner for Nakskov og Døllefjelde Musse. Nu er han så igen træner for Nakskov. Er netop (januar 2011) blevet nomineret til ’årets træner’ i LFBU.

I september 2013 blev Jan opgraderet til cheftræner for Nykøbing FC, der fyrede Jeppe Tengbjerg efter en rigtig dårlig start på sæsonen 2013/14 i 2. division (7 kampe/3 point).

22. september 2013 / Palle 'Banks' Jørgensen












 

Petersen_JohnnyJohnny Petersen (1991 - 1992 og 1995 - 1997) 

Jonny Henri Petersen, f. 27-11-1947/Brande. Det blev 43-årige Johnny P. der afløste Arne Nielsen, der blev fyret i efteråret 1991 efter en elendig sæsonstart i 2. division (5 kampe/1 mål). Johnny startede med to sejre, men så fulgte seks nederlag i træk. Sidste kamp – en af de mest afgørende kampe i klubbens historie - blev vundet med 1-0 i Greve på et flot langskudsmål af Leif Funcke Nielsen. Hvis B.93 havde tabt kampen, var klubben rykket ud af danmarksturneringen, katastrofalt. Hermed sluttede Johnnys første trænergerning for B.93, idet der allerede lå en aftale med Erling Bøje fra årsskiftet.

Johnny kom hurtig retur, idet han blev vikar for Bøje, der havde fået hjerteproblemer, halvt inde i forårsturneringen 1992. Nu var der kommet andre boller på pointsuppen, og B.93 vandt den rene forårsturnering ret suverænt. Herefter var Johnny tre år i AB, som han endte med at rage uklar med. Og så vendte Johnny tilbage til B.93, kort inde i sæsonen 1995/96, da man fyrede Allan Hebo Larsen blot to kampe inde i sæsonen. Det blev til midterplaceringer i 1. division i 95/96. I sæsonen 96/97 måtte Johnny starte sæsonen i sygesengen efter en diskosprolaps. Holdet blev de første fire kampe overtaget af John Andersen. Som i 95/96 blev det igen til en midterplacering.

I sæsonen 1997/98 havde B.93 et flot efterår med 15 kampe og 33 point, og lå derved nummer to, fem point foran Herning i kampen om oprykning til Superligaen. Derved kunne Johnny med god samvittighed overlade holdet til den nye gamle træner Erling Bøje (der fuldførte arbejdet, red.). Johnny var startet som træner i 1981 i Ballerup, herefter HIK, Brønshøj og Helsingør, inden han kom til B.93 i 1991, herefter AB og igen B.93 og herefter Frem, Herfølge og FC Nordsjælland.
Johnnys egen fodboldkarriere startede i Bagsværd, som blev fusioneret med AB, for hvem han spillede ca. 250 kampe, og vandt DM i 1967. Han var ind i mellem professionel i FC St. Pauli i Tyskland (1974/76).

Johnny sluttede sin fodboldkarriere i B.93, hvor han i 1979/80 spillede 59 kampe/21 mål. Her huskes især kampen 24. maj 1980 i Esbjerg (som endte med at vinde DM), hvor B.93 sensationelt vandt 3-0; alle mål scoret af Johnny hos landsholdsmålmanden Ole Kjær. Johnny var en teknisk stærk angriber, der havde en eminent sparketeknik. Han var ekspert i frispark lige uden for feltet. Det blev til tre A-landskampe. Skolelæreren er stoppet som træner, nu hygger han sig på AB’s Grand Ole Mastershold. Og så optræder han jævnligt som medkommentator på Euro Sport. Johnny er blandt nogle af de bedste trænere B.93 har haft.

 19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen

 



Andersen_JohnJohn Andersen (1996)

John Sølling Andersen, f. 12-03-1953/Frederiksberg. John Andersen, 43 år, tiltrådte som vikar for Johnny Petersen, der var sygemeldt i tre måneder efter en operation for en diskosprolaps. John havde holdet i de første fire kampe i sæsonen 1996/97 i 1. division. Der var overskud på kontoen, 2-0 (Haderslev), 3-4 (Aarhus Fremad), 2-2 (Brønshøj) og 3-2 (Ølstykke). Inden da havde John været hjælpetræner for Jørgen Hvidemose i KB og været cheftræner i Ølstykke (1992/95). Han kendte lidt til B.93, idet hans nevø Jan Christoffersen spillede for klubben i 1986/89.

Som spiller var John indfødt 1903’er. Hans far Egon Andersen var fast inventar i klubben på Lyngbyvej, bl.a. som leder af ungdomsafdelingen. John, kendt for sit gode humør, var en stærk højre back, der altid ydede en helhjertet indsats. Han var ikke verdens største tekniker, men uhyre stærk i defensiven. Han opnåede hele 485 kampe for B.1903 i perioden 1972/85. Var med til at vinde DM i 1979 og pokalfinalen samme år. Han sluttede sin aktive karriere med en enkelt sæson i Ølstykke.

John debuterede på A-landsholdet under Rudi Strittich i en kamp i Barcelona mod Spanien (0-2). Han blev udtaget, efter der var indløbet ikke mindre end 15 afbud, bl.a. grundet uroligheder i Baskerlandet. Inden kampen sagde Rudi til John, at han var med fordi han var den bedste! Højst overraskende opnåede John i perioden 1975/79, at spille 17 A-landskampe. Det var der ikke mange, ikke engang hans nærmeste familie, der havde drømt om. Hans største triumf på landsholdet var, da Danmark for første gang i 39 år vandt i Sverige (2-1 i Göteborg i 1976). Efter den korte tid i B.93 fortsatte John sin trænergerning i Værløse, Humlebæk, Vanløse, B1908, Hørsholm/Usserød, FC Øresund (Hørsholm/Usserød og Nivå/Kokkedal) og senest Frederikssund (2013>).

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

Larsen_Allan_HeboAllan Hebo Larsen (1994 - 1995)

Allan Hebo Larsen, f. 22-02-1943/Hvidovre. Den 51-årige Allan Hebo tiltrådte som træner i efteråret 1994, hvor han afløste Erling Bøje. Mange klubmedlemmer var utilfredse med, at man ikke havde forlænget med Bøje, som havde haft forrygende succes med 1. pladser i efteråret 1993 og foråret 1994. Og holdet var samtidig ubesejret i de sidste 29 kampe. Store dele af pressen ytrede også deres forundring over trænerskiftet. Ikke den bedste start for Allan Hebo, som samtidig startede med at tabe den første kamp, og det var oven i købet til hans gamle klub Hvidovre (1-4 på Østerbro Stadion).

Efterårssæsonen endte med en 5. plads, efter sidste kamp i Holstebro blev vundet 2-1 på et mål i sidste minut af Riffi Haddaoui. Det var nok til B.93 snød Hvidovre på målstregen, og rykkede op i den såkaldte Kvalifikationsliga (til Superligaen), som skulle afvikles i foråret. I perioden 1991 til 95 spillede man kun halvårsturneringer, og efter et system som kun de færreste kun fatte noget af. Foråret 1995 blev bedrøvelig, i anden halvdel scorede B.93 kun i en ud af syv kampe. Og da man indledet sæsonen 1995/96 med to nederlag, blev Allan Hebo fyret, og erstattet med Johnny Petersen.

Som spiller var Allan Hebo med på det gode Hvidovre-hold, der vandt DM i 1966. Han var en teknisk spiller, god sparketeknik og nærkampsstærk. Det blev til en enkelt B-landskamp i 1966. Han var professionel (1969/77) i Sverige, Østrig og retur til Sverige. Efter karrieren fortsatte han som træner i Sverige (1978/86) i fire forskellige klubber, bl.a. Kalmar FF. Han vendte tilbage til Danmark, og var træner for AGF, Esbjerg og Ikast, inden han kom til B.93. Det var således en rutineret træner, der kom til klubben i 1994. Jobbet i B.93 blev Allan Hebos sidste, idet han udskiftede fløjten med et job som taxachauffør. Han måtte stoppe efter en påkørsel i 2002, der medførte et så kraftigt piskesmæld, at han blev uarbejdsdygtig. Allan Hebo bruger en del af den øgede fritid til at hjælpe til i sin gamle klub Hvidovre og passe sit sommerhus på sydhavsøerne.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen
 



Nielsen_ArneArne Nielsen (1989 - 1991)

Arne Anton Nielsen, f. 09-09-1937 (Rigshospitalet i København), blev træner fra starten af sæsonen 1989, hvor han afløste Karsten Aabrink, der havde været træner det meste af 1988-sæsonen, som var endt med nedrykning til 3. division/øst. Så målet var klart for den nye 51-årige træner, B.93 skulle tilbage til 2. division (næstbedste række) – hurtigst muligt. Gennem det meste af efteråret sloges B.93 og Ølstykke om 1. pladsen, der gav direkte oprykning. I sæsonens sidste kamp, hjemme mod Holbæk, kunne B.93 med en sejr sikre sig 1. pladsen. Og det blev til en hjemmesejr på 4-2, og Arne Nielsen fik sig den obligatoriske lufttur. Det burde Claus Mortensen (søn af Bent) også have haft, han scorede nemlig alle fire mål.

Sæsonen 1990 var speciel, idet den var opvarmning til en ny turneringsstruktur, hvor man skulle vende turneringen til efterår/forår, samtidig med begrebet Superligaen blev indført i 1991. Det blev ingen stor sæson, B.93 blev næstsidst.

Foråret 1991 var en overgangsturnering, og den blev uden den store succes. B.93 startede efteråret 1991 med fem kampe og blot et mål, og så blev Arne Nielsen fritstillet eller fyret, vælg selv.

Før Arne kom til B.93 havde han været træner i Frems ungdomsafdeling, for Vestia og senest for Brøndbys divisionsreserver. Arne havde været Frem’er hele sit liv, men den store fodboldkarriere blev det ikke til. Det gik noget bedre for hans lillebror, Frem-målmanden Leif Nielsen, der spillede 28 A-landskampe.

Arne Anton Nielsen døde 8. januar 2014, hvor han boede i Greve. Arne blev således 66 år.

19. oktober 2014 / Palle 'Banks' Jørgensen












Aabrink_CarstenKarsten Aabrink (1988) 

Karsten Aabrink, f. 03-12-1956. Efter otte kampe ind i sæsonen 1988 blev den populære Allan Steen fyret. Det blev højst overraskende 31-årige Karsten Aabrink, der blev valgt som ny træner.

På det tidspunkt var Aabrink et ubeskrevet blad i fodboldens verden. Han havde alene trænet nogle ungdomshold i Brøndby. Og hans egen sportskarriere var foregået som ishockeyspiller i Herlev. Det var Jon Bremerskov fra tennisbestyrelsen, der opfandt Aabrink, de var nemlig naboer. Altså noget af en satsning bestyrelsen gjorde. Det lykkedes da heller ikke for Aabrink, at redde B.93 fra nedrykning, heller ikke selvom han hentede tre fra oldboysholdet, Jens Kolding, Ole Petersen og Peter Hertz. Det blev kun til 12 point i 18 kampe, og derved sluttede B.93 blandt de tre nederste i 2. division. Og aftalen med Aabrink blev ikke forlænget. 

Efter tiden i B.93 blev Karsten Aabrink cheftræner i Greve og senere assistenttræner for Morten Olsen i Brøndby IF. Aabrink er uddannet smed og cand.merc. Han overtog forældrenes rengøringsfirma Aabrink Rengøring, som han efter et par år videresolgte til ISS for et stort millionbeløb. I 1995 opkøbte Aabrink, sammen med fem andre investorer, FC København, hvorefter han selv blev administrerende direktør i klubben. Dette varede frem til 1997, hvor han solgte sin andel i klubben og blev afløst af en mand ved navn Flemming Østergaard, der kom fra Lyngby Boldklub.

Derefter blev Aabrink fodboldagent, et job han varetog i 13 år frem til 2010. Med sine skarpe meninger og arroganthed har Karsten Aabrink været en kendt person i medierne. Han samler øjensynlig ikke på venner, og har opbygget et stort netværk af modstandere. Hans fjende nummer et er klart DBU.  

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen

 




Steen_AllanAllan Steen (1986 - 1988)

Allan Steen, f. 02-10-1948, der var træner for 2. holdet, blev valgt som ny 1. holdstræner, da Lars Francker blev fyret efter et skuffende forår i 1986. De første 11 kampe havde givet ni point. Turneringen var noget skæv pga. VM i Mexico, også selvom der kun var tale om 2. division (næstbedste række). Således kunne den nye træner se frem til 19 kampe i efteråret. Efter et blandet efterår, storsejr over Frem (5-2) og katastrofenederlag mod B.1913 (2-8), skulle nedrykningsspørgsmålet afgøres i den sidste kamp, ude mod B.1909. Vinderen af kampen ville overleve, taberen ville rykke ud. Ved uafgjort skulle lommeregneren frem, idet otte hold var indblandet i nedrykningsdramaet. Den nervepirrende kamp blev vundet af B.93 med 3-1 efter en flot indsats, ikke mindst af angrebskæden med Henrik Nielsen, Torben Rasmussen og Jens Kolding.

Sæsonen 1987 blev Allan Steens eneste hele, og den blev knap så nervepirrende. Det endte med en blød midterplacering. Efter de første otte kampe i 1988 havde B.93 sølle fire point, og Allan Steen blev fyret, og blev afløst af den 31-årige Karsten Aaabrink. Spillerne reagerede skarpt på beslutningen, de mente at Allan Steen, var den rette mand til at redde holdet fri af nedrykningsstregen. Det lykkedes så langt fra for Karsten Aabrink at redde holdet fra nedrykningen, idet hans 18 kampe kun indbragte 12 point. Militærmanden Allan Steen kom til B.93 som træner for DS-holdet, hvor han med sit engagement og gode humør straks blev en populær person. Efter tiden i B.93 var han træner andre steder, bl.a. i FB. Og så havde Allan Steen en søn der hed Steen, til bl.a. fornavn.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen
 






Francker_LarsLars Francker (1986)

Lars Francker, f. 06-06-1952 i Lyngby. Francker på 33 år blev træner fra starten af 1986-sæsonen. Året forinden havde han være i lære under den rutinerede træner Erik Dennung, hvor Francker varetog posten som fysisk træner. Da mester stoppede, blev Francker hans afløser. Det blev en kort karriere som divisionstræner. Da der var spillet 10 kampe var der kun gået syv point ind på kontoen, og bestyrelsen valgte at fyre ham, når forårets sidste kamp i Greve var færdigspillet. Stik mod alle forventninger blev kampen vundet, og oven i købet med 4-1. Så da fodboldformanden Per Jürgensen, der var bydreng for formanden Jens Kampmann, dukkede op i omklædningsrummet, mødte han en glad træner. Smilet stivnede dog hurtigt, da bydrengen efter at have lykønsket med sejren, måtte meddele Francker, at bestyrelsen havde besluttet at fyre ham. Ikke den mest elegante måde at fyre en træner på.

Lars Francker var som spiller en meget høj og målfarlig midtangriber. Han var ikke speciel hurtig, men teknikken og hovedspillet var i orden, og han scorede mange mål i karrieren. Han spillede hele sin ungdomstid i Virum/Sorgenfri. Som senior spillede han i HIK, Lyngby, B.1903, herefter som professionel i Austria Wien, hvorfra han gik til Glostrup IC uden at være fri af sin kontrakt med østrigerne Men i 1982 købte 93-formanden John Andreasen ham fri, og Lars sluttede sin karriere i B.93, hvor han i perioden 1982/83 spillede 57 kampe og scorede 21 mål. Nu hygger Francker sig på B.1903’s stærke supermasters hold, og tempoet er skruet yderligere en tand nedad.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen


 








Dennung_ErikErik Dennung (1969 - 1972 og 1980 - 1985)

Erik Dennung, f. 28-06-1925, blev træner i 1969, hvor han afløste Bengt Annemann. For første gang i klubbens lange historie var B.93 nu helt nede i den tredjebedste række, så opgaven var at få holdet tilbage til 2. division. Den 43-årige Dennung havde tidligere været træner i FB (4 år) og B.1903 (4 år), og inden da havde han en lang karriere som spiller i KFUM, hvor den elegante fløjhalf havde spillet hele sin karriere. Som et led i sin ansættelse havde Dennung forlangt, at det alene var ham der stod for holdudtagelsen. Sådan har det så været lige siden. Det var ikke så let, at rykke op fra 3. division, idet det kun var vinderen der rykkede op. Efter B.93 de første tre år var blevet snydt af Fremad A., Slagelse og Fremad A. lykkedes det omsider i 1972. Og det var med 22 kampe, 20 vundet, 1 uafgjort og 1 nederlag og en målscore på 73-16. Et sådant stort pointgennemsnit er der aldrig noget hold i en DM-turnering, der har opnået med et tocifret kampantal (før Krigen, toeren, spillede man i starten kun enkeltturnering, red.).

Holdet var med spillere som Henrik Juul, Kronholm, Paulander, Bøje, Deneke, Finn Ludo, Find Juhl, Finn Ilsø, Kenn Hansen, Jan Højland, Bent Andersen, Stive Svend og ikke mindst Jens Kolding. Efter fire år som træner, holdt Dennung pause fra trænergerningen for at koncentrere sig om sin sølvsmedeforretning. Han vendte tilbage til klubben i 1980, efter han de sidste fire år havde været træner for B.1903 (som han vandt DM med). Denne gang overtog han et hold i den bedste række. Den første sæson blev meget flot (5. plads), 3-1 over KB, 6-1 over Hvidovre, 5-1 over AaB, 7-1 over Frem og 4-0 over Esbjerg. I 1981 lå B.93 på 1. pladsen efter 11 runder, gik i stå og sluttede som nr. 11. Næste sæson 1982 huskes primært for klubbens eneste pokalsejr, hvor finalen blev vundet efter to kampe (3-3 og 1-0) over Dennungs gamle klub B.1903.

Efterfølgende blev Dynamo Dresden ekspederet ud af E/C for pokalvindere (2-3, 2-1). I 1983 røg B.93 ud, i 1984 røg man retur og i 1985 - Dennungs sidste sæson - røg B.93 igen ned i 2. division. Herefter havde Dennung været træner i hele 10 år i klubben, en rekord der bliver meget svær – nærmest umulig - at slå. Hans 305 kampe gav 142 sejre – 66 uafgjorte og 97 nederlag. Dennung var en træner med stor taktisk sans og meget respekteret. Han kunne virke meget flegmatisk, råbte aldrig op, og så havde han en fed form for humor. I stedet for at give en spiller en skideballe i pausen, kunne han finde på, at prikke vedkommende på skulderen og sige ’i dag spiller vi i hvide trøjer’. Erik Dennung døde den 23. november 2007 i en alder af 82 år.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen




Sinding_JohnJohn Sinding (1977-79)

John Sinding, f. 16-05-1941. Det blev 35-årige John Sinding, der afløste Erik Gynild som træner fra sæsonen 1977, hvor B.93 befandt sig i 1. division sammen med 15 andre hold. De to foregående sæsoner var B.93 sluttet lige over nedrykningsstregen. Efter foråret lå B.93 med 15 kampe og kun ni point på sidstepladsen, så det så svært ud, tre hold skulle ud. Men med en flot slutspurt, ubesejret i de sidste syv kampe, sluttede B.93 for tredje sæson i træk præcis over nedrykningsstregen. Den afgørende kamp blev vundet 3-0 over Frederikshavn i Idrætsparken på mål af Ole Jensen, Finn Ilsø og Jan Ilsø.

Sæsonen 1978 var historisk, idet det var første år med betalt fodbold. Det var lykkedes for klubben, at købe nogle gode forstærkninger ude fra i form af Lars Hansen, Frank Olsen, Henrik Sørensen, Kim Lyshøj, Claus Juliussen og Peter Hertz. Efter otte kampe var B.93 ubesejret, og førte meget overraskende 1. division. Det endte med en pæn midterplacering. Knap så godt gik det for Sinding i 1979, som blev fyret efter den første kamp i efteråret, hvor B.93 lå sidst med 16 kampe og 10 point. Han blev erstattet af Erling Bøje, og det lykkedes B.93, at krybe op over stregen.

Inden John Sinding kom til B.93 havde han været træner i Glostrup IC, Ballerup IF, Brøndby IF og Skovshoved. Efter tiden på Østerbro var han træner for Hvidovre IF (DM-vinder 1981), Glostrup IC, Fremad A., Skovshoved, Roskilde og FC København (målmandstræner). Hans egen karriere var ikke på Schmeichel-niveau, han vogtede målet for Skovshoved, Vordingborg og Glostrup IC. Den store mand må have fyldt godt i målet. I det civile var Sinding udlært indenfor VVS-branchen. Han arbejdede mange år for Semco. Efter han havde vundet i lotto (og det var ikke fire rigtige), blev han selvstændig via installationsfirmaet W. Johansen i Rødovre, der havde 30-40 ansatte. Efter hans målmandskollega Peter Schmeichel trak sig ud af Hvidovre, var Sinding i 2002 med - som ulønnet manager - til at genrejse divisionsholdet.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen










Gynild_ErikErik Gynild (1975 - 1976)

Erik Gynild, f. 18-01-1942 i København, blev træner fra 1975-sæsonen. Den 33-årige Gynild afløste Knud Petersen, som havde ført holdet op i den bedste række i 1974. Det måtte forventes, at oprykkerne fra Østerbro ville få en svær sæson, og forventningerne kom til at holde stik. I sæsonens tredjesidste kamp vandt B.93 på Østerbro Stadion en uhyre vigtig sejr på 1-0 over KB på mål af Find Juhl Jensen, der spillede helt i front.

Ved at spille 1-1 samme sted mod AaB (mål af Preben Kjærsgaard) var redningen sikret med en tredjesidsteplads. Den i forvejen tyndhårede Gynild skulle i 1976 på ny ud i et nedrykningsdrama. Inden sæsonstarten var der frafald af Hans Paulander, Finn Ilsø, Bent Andersen, Finn Ludo Jensen og Erling Bøje, og i sommerpausen yderligere Jens Kolding (til Roda) og Leif Kronholm. Holdet fra 1972 var sprængt i atomer. Antallet af nedrykkere var øget fra to til tre, så det var ikke nok, at blive tredjesidst som i 1975.

Meget passende blev B.93 i stedet for fjerdesidst. For Erik Gynild blev det altså to sæsoner lige over stregen, og da apoteket havde udsolgt i nervepiller, valgte han at stoppe. Der findes et meget karakteristisk billede af Gynilds nervepirrende oplevelser. Sammen med spilleudvalgsformanden Preben Kargaard, sidder han i boksen i Sundby Idrætspark, og den ene ser mere nedbrudt ud end den anden.

Som aktiv var Erik Gynild en solid venstre back, han var ikke verdens hurtigste. Han kom fra Valby til B.93 som 25-årig. Det blev til en beskeden karriere på 1. holdet, 10 kampe/0 mål i perioden 1968/69. Han valgte hurtigt – meget fornuftigt – ikke at satse på sin egen karriere. I stedet blev han ungdomstræner i klubben, og det gjorde han så godt, at han blev 1. holdstræner som 33-årig uden nogen seniorerfaring. Hans bror, Hardy Gynild, var ligeledes ungdomstræner i B.93, begge var også DBU-instruktør. Erik Gynild blev senere førsteholdstræner i bl.a. Birkerød og i Helsingør, hvor han i 1982 afløste Birger Peitersen, og hvor han i 1984 blev afløst af – gæt en gang – Birger Peitersen.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen




Petersen_KnudKnud Petersen (1963 - 1964 og 1973 - 1974)

Knud William Hannibal Petersen, f. 08-05-1924 i København. Første gang 39-årige Knud P. blev træner for B.93, var i 1963-sæsonen, hvor han – i kamp med Eyvind Berger, der i stedet gik til HIK – blev manden der skulle afløse Poul Zølck. Inden da havde Knud P. været træner for Taastrup (1968), Lyngby (1959) og HIK (1960/62). Sæsonen 1963 blev én af dem man kan huske. Efter B.93 havde tabt en regnvejrskamp i Vanløse til Horsens (2-4), var der absolut intet der tydede på oprykning. En slutspurt med 2-0 (Ikast), 2-2 (Frem), 5-1 (VIF) og ikke mindst 6-2 (Randers F.) var ensbetydende med, at B.93 skulle hente 1 point på Horsens i sidste runde. Problemet var, at Horsens skulle til HIK, der var ubehjælpelig sidst. Men det lykkedes træneren Eyvind Berger, at få motiveret bundholdet så meget, at de på Gentofte Stadion spillede 1-1. Og da B.93 vandt 3-0 ude mod Odense KFUM, lykkedes det for Knud P. i sin første sæson, at skaffe oprykning til den bedste række.

I 1964-sæsonen lykkedes det at blive i den bedste række. Herefter fortsatte Knud P. om træner i HIK (1965/66), B.93/1. ynglinge (1967/70) og Fremad A. (1971/72). Han vendte tilbage til B.93 i 1973, hvor holdet var nyoprykket i 2. division. Efter en pæn 4. plads i 1973, blev det til en flot 2. plads i 1974, og derved havde Knud P., for anden gang, spillet klubben op i den bedste række. Sine sidste trænerår havde Knud P. i Lyngby og Kastrup, og der kunne herefter gøres status; Oprykker med fem forskellige klubber, det er der ikke mange, der har gjort ham efter. Alle oprykningerne blev fejret med store cigarer.

Knuds egen karriere som spiller, var heller ikke til at kimse af, han spillede i perioden 1944/57 i alt 160 kampe/8 mål for B.93. Medens han var soldat spillede han i Helsingør i 1946 (7 kampe/1 mål). Knud var en alsidig spiller, der altid spillede for fuld kraft. Han har en usædvanlig rekord, idet han har optrådt på samtlige 11 pladser på 1. holdet – den rekord kan ikke slås, teoretisk kan den tangeres. En anden rekord er hans antal af øgenavn. I flæng kan nævnes Gasmanden, Knud P., Garfar og Knud Petter. Og så er han far til Ole P. (cerutten), som har klubrekorden med 409 kampe. Ikke overraskende er Knud P. optaget i klubbens Wall of Fame. Efter sin pensionering fra Københavns Belysningsværsen, hvor han var gasaflæser, var han ulønnet rengøringsmand i klubben. Knud P. døde 12-02-2010 som 85-årig.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen



Bengt_Annemann_300pxBengt Anneman (1965 - 1968)

Bengt Annemann, f. 21-02-1938/København. Efter en halvskidt sæson i 1965 (1. division) fyrede man træneren Josef Kovats efter et nederlag på 1-2 mod B.1903. Der manglede kun tre kampe, og B.93 var to point under stregen. Det lykkedes ikke den kun 27-årige Annemann, at vende skuden, tværtimod blev de tre sidste kampe alle tabt: 1-3 mod Frem, 1-2 i Esbjerg (som blev DM-vinder) og 0-3 i Idrætsparken mod B.1913. Derved skulle Annemann være træner for B.93 i 2. division i sin første hele sæson 1966. Forventningerne om at ligge i den øverste halvdel holdt ikke stik. Det blev til en placering som nummer ni (ud af 12 hold), uden man dog reelt var i nedrykningsfare. Det skulle da også lige passe med et hold med Bent Jørgensen (Støvsugeren), Bernhard Deneke, Leif Kronholm, Arvid Christensen og ikke mindst stortalentet Tom Søndergaard.

Det gik noget bedre i 1967, hvor det blev til en 4. plads. Oprykningen kiksede i sidste kamp, hvor kravet var en sejr i Silkeborg. Et nervøst og skadesplaget hold tabte 1-2. Sæsonen var startet med et skuffende nederlag i Idrætsparken i pokalsemifinalen mod Randers Freja, der vandt med 5-4 efter 90 målrige minutter. Der var forventninger til 1968-sæsonen, også selvom Tom Søndergaard havde skrevet kontrakt med Rapid Wien. Det blev en skuffende sæson, der sluttede med nedrykning til 3. division for første gang i klubbens historie. Det blev Annemanns sidste sæson, hans afløser blev Erik Dennung.

Annemann fortsatte som træner i Vanløse og senere GVI. Han blev så glad for GVI (Gentofte Vangede Idrætsforening), at han senere blev formand for klubben. Han fik succes som træner i GVI, som han sikrede oprykning til DS i 1973. Spillernes forklaring var, at Annemann havde indført Cooper test, vægttræning og træning fire gange om ugen. Annemanns egen karriere toppede med 9 kampe/0 mål for B.93 i perioden 1961/63. Han var en stor kropstærk højre back, der spillede med musklerne. Teknikken og hurtigheden er ikke værd at skrive om, så det undlader vi. I Han ernærede sig som selvstændig taxavognmand, med domicil i Helsinge.

19. oktober 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen








Josef_Kovats_300pxJosef Kovats (1965)

József Kovács, som var stavemåden på ungarsk, f. 23-03-1924/Ungarn. Som afløser for Knud Petersen var 40-årige Josef Kovats blevet valgt. Et lidt overraskende valg i lyset af fiaskoen med hans landsmand Kaloscha i 1961, som ligesom Kovats var ungarsk flygtning fra 1956. Men Kovats kom fra et tilsvarende trænerjob i Næstved, hvor han var 3½ år (1961/64). Den første kamp med Kovats ved roret resulterede i et knebent nederlag på 1-0 mod KB. Det blev hurtigt glemt, da Esbjerg i Idrætsparken blev besejret med 3-1 efter en flot kamp. Foråret gav et par store nederlag, 2-7 mod B.1903 og 0-5 mod Vejle.

Efter foråret sagde råbalancen 11 kampe/8 point, hvilket betød, at B.93 og de danske mestre fra B1909 delte den nedrykningsgivende 11. plads. Også efteråret gav nogle grimme nederlag, 1-7 mod Vejle, 0-5 mod AaB og 0-5 mod Hvidovre. Da der manglede tre kampe, var B.93 to point under stregen. Bestyrelsen vurderede, at man skulle gøre et sidste forsøg for at redde sig, så Josef Kovats blev fyret. Effekten udeblev, idet afløseren Bengt Annemann ikke opnåede et eneste point i de resterende tre kampe.








Poul_Zoelck_300pxPoul Zølck (1955 - 1956, 1960 og 1962)

Poul Zølck, f. 28-10-1901. I sæsonen 1954/55 havde B.93 haft AB’eren Arne Kleven som træner. Da bestyrelsen ikke ville forlænge med Kleven, skulle der i hast findes en ny. Poul Zølck, også kendt som ’Bageren’, tilbød sig, og det var ikke af økonomiske årsager, han fik nemlig, som han selv sagde det, ’ikke en disse’ for det. Bestyrelsen var lidt betænkelig om, han nu kunne klare to hold (1. og 2. holdet), og indkaldte ham til foretræde for bestyrelsen. Zølck ville heller ikke have nogen medhjælpere. Hvis der var nogle der ikke ville lystre, så rydder jeg bare banen, forklarede han de høje herrer. Efter den katastrofale nedrykning i 1954 var det anden sæson i den næstbedste række (2. division). Det magede sig sådan, at B.93 i sidste runde skulle møde Vejle i Idrætsparken i en kamp om oprykning. Vejle kunne klare sig med uafgjort. Hvis B.93 vandt, var de samtidig afhængig af om OB vandt hjemme over Randers – og i givet fald med hvor meget (OB’s målkvotient var marginal bedre end B.93’s).  Kampen der blevet overværet af 27.000 tilskuere, blev vundet med 2-1 af Vejle, som derved rykkede op i den bedste række for første gang nogensinde.

Efter sæsonen rykkede Poul Zølck som aftalt tilbage til sine ungdomshold, og hans job blev overtaget af Leo Nielsen. Det var ikke sidste gang der blev brug for Zølck. Da Frank Petersen i 1960 rejste om sommeren, hyrede man Bendt Jørgensen (Frem). Det viste sig, at han ikke magtede opgaven, og Zølck trådte til i de to sidste skæbnesvangre kampe mod Brønshøj (4-4) og KFUM (0-0). Derved reddede B.93 livet i 2. division. I 1962 var den gal igen. Efter forårets 11 kampe var B.93 i alvorlig fare, og bestyrelsen fandt det nødvendigt, at udskifte Halvor Larsen med Poul Zølck. Det blev et underligt efterår, efter sejre i fem af de første seks kampe var B.93 tæt på oprykning, men tabte så 3-5 i Vanløse Idrætspark mod Frem med ’Osten’ i spidsen. Før sidste kamp, ude mod Frem Sakskøbing, skulle man bruge et point for at være sikker på at undgå nedrykning. B.93 vandt 1-0 over bundholdet på et mål af Svend Petersen. Afstanden mellem nr. 2 (B1901) og nr. 10 (SIF) var bare fire point. På ny havde Zølck løst sin opgave. Under kampene opholdt han sig for det meste udenfor stadion, hvor han vandrede hvileløst rundt. Han havde ikke nerver til at se kampene.

I starten af 50’erne var Zølck træner for Roskilde, Lyngby og Birkerød, alle steder ulønnet. Da Lyngby rykkede op i 3. division i 1953, fik han dog 300 kroner i rejsepenge for hele året. Han tog ikke med til Jylland, da Lyngby skulle spille den afgørende kamp, han nøjedes han med at sende et lykønskningstelegram – typisk for Zølck. Ellers var Poul Zølck for det meste ungdomstræner i B.93, og drengene – og deres mødre - forgudede Hr. Zølck. God opførelse og rene negle var det han lagde mest vægt på.
Som spiller var Poul Zølck også noget særligt. Han spillede 168 kampe/6 mål i perioden 1922/35. Det blev også til 11 A-landskampe. Han vandt DM fem gange (1927, 1929, 1930, 1934 og 1935). Zølck, der var konge på Hviids Vinstue og i Exalon, boede hele sit liv sammen med sin søster - også her var det "Bager" der var konge. Han var en fortræffelig fløjhalf, spillestilen kunne forekomme kontant og akavet, men han var utrættelig og havde en meget stor aktionsradius. Han forstod at tackle igennem og ofte forekom det, at modspilleren rejste sig fortumlet og spurgte ”fik du nummeret på bilen”. Det var bare en af hans mange historier.

Zølck var bagersøn fra Istedgade, og da han gik i faderens fodspor, var det oplagt at kalde ham "Bager". Han var en helt igennem utrolig festlig person, om hvem der kunne skrives mange bøger. Han var let genkendelig, idet hans ører stod vinkelret ud fra hovedet og næsen var veludviklet - og så var han som regel iført en brun kameluldsfrakke og med et halstørklæde på adskillige meter slynget rundt om kroppen. Et af hans mange valgsprog var: "93'er er ikke noget man bliver, det er noget man er”. Zølck, der var konge på Hviids Vinstue og i Exalon, boede hele sit liv sammen med sin søster - også her var det "Bager" der var konge. Denne vidunderlige person døde 27-03-1975 som 73-årig.

 

Halvor_Larsen_300pxHalvor Larsen (1961 - 1962)

Halvor Algot Gutton Larsen, f. 20-07-1917 på RH i København. Da bestyrelsen valgte, at fyre Julius Kaloscha efter forårsturneringen i 1961, skulle man finde en erstatning. Det blev den 43-årige ungdomstræneren Halvor Larsen, der fik til opgave, at få holdet væk fra den kedelige nedrykningsplads. De to sidste kampe i foråret havde resulteret i nederlag på 1-4 mod AB og katastrofalt 2-5 mod Odense KFUM, og det blev Kaloschas sidste kamp. I sommerpausen stod atletiktræneren Henning Thorsen for det fysiske, og den tidligere landstræner Arne Sørensen støttede med tre gange taktisk træning. Og Halvor Larsen løste opgaven, B.93 sluttede på 7. pladsen med 21 point som gav et overskud på fem point i forhold til nedrykningsstregen.

Efter succesen forlængede bestyrelsen aftalen med Halvor for 1962-sæsonen. Efter foråret lå B.93 i bunden sammen med Skovshoved og AIA. Det så faretruende ud, og man aftalte med Halvor, at han rykkede tilbage til sine ungdomshold, og så valgte man ’standardløsningen’, nemlig at overtale Poul Zølck til at køre efteråret igennem. Missionen lykkedes, nedrykningspladsen blev udskiftet med en 8. plads efter et opløftende efterår.

Som sagt var Halvor ungdomstræner i klubben, og det var han i rigtig mange år. Hans egen karriere foregik også i B.93. Han var en slidstærk, venstrebenet, fløjhalf. Halvor måtte stoppe sin egen karriere ret tidligt pga. et meget grimt benbrud, som bevirkede at han kom til at halte resten af livet. Fordelen var, at han var let at genkende på lang afstand. Det blev til 21 kampe/0 mål på 1. holdet i perioden 1942/46. Halvor var slagter og fast leverandør af leverpostej og alle mulig spegepølser til den årlige five-a-side den første søndag i december måned, hvor et af højdepunkterne var bankospil med pænt over 100 deltagere. Halvor døde 13-02-1982 som 64-årig. Han boede i Greve de sidste mange år.















Kaloscha_Ny_300pxJulius Kaloscha, Ungarn (1961)

Julius Kaloscha, ungarsk flygtning ved opstandelsen (i 1956), blev ny træner i 1961-sæsonen. I 1960 havde B.93 haft tre forskellige trænere, så bestyrelsen ansatte Kaloscha med henblik på noget stabilitet på trænerposten. Sådan skulle det ikke komme til at gå. Vintertræningen foregik bl.a. med løb i Fælleden, hvor Kaloscha selv kørte rundt på en gammel damecykel for at kontrollere at ingen snød. Hans ’cirkussprog’ bragte stor morskab i truppen.

Hans første turneringskamp resulterede i en solid 2-0 sejr i Vanløse Idrætspark over Frem Sakskøbing, hvor debutanten Svend Petersen (Stive Svend) og Finn Jacobsen scorede. Holdet var: 1. Bent Jørgensen – 2. Kurt Olsen, 3. Henry Jørgensen – 4. Bjarne Eklund, 5. Svend ’Boston’ Nielsen, 6. Anders Yrfeldt – 7. Arvid Christensen, 8. Jørgen Jacobsen, 9. Svend Petersen, 10. Leif Petersen og 11. Finn Jacobsen. Efter første halvdel af sæsonen lå B.93 blandt de sidste i 2. division, og da de to sidste kampe havde givet klare nederlag på 1-4 mod AB og 2-5 mod Odense KFUM, blev Kaloscha fyret. Han blev erstattet af Halvor Larsen, der var ungdomstræner i klubben.


















Bendt_Joergensen_197pxBendt Jørgensen (1960)

Bendt Holger Jørgensen, f. 24-05-1924 i København. Blev træner i sommeren 1960 i huj og hast, da Frank Petersen havde brudt sin kontrakt og var rejst til Schweiz. Det var den 36-årige Bendt Jørgensens første trænerjob, efter han var stoppet sin karriere. Den store stærke centerhalf med det eminente hovedspil spillede for Hvidovre i 1943/47 (70 kampe/3mål) og for barndomsklubben Frem 1947/56 (164 kampe/9 mål). Det blev også til 2 a-landskampe. Han var anfører, da Frem i 1956 vandt pokalfinalen med 1-0 over AB (Oluf Henriksen). Bendt Jørgensen kom til at trykke den fodboldglade statsminister H. C. Hansen (fra AIA) to gange i hånden, idet han blev kåret til pokalfighter.

Bendt Jørgensen overtog holdet efter første halvdel af turneringen. Det vil dog sige, at der i foråret var afviklet 13 af de 22 kampe. Turneringen var skæv pga. OL i Rom, der foregik i august/september måned. Danmarks deltagelse kom i fare efter flykatastrofen 16. juli i Kastrup, hvor Bendt Jørgensen mistede to af sine klubkammerater fra Frem, Ib Eskildsen og Søren Andersen. De øvrige seks der omkom, var de tre KB’er Per Funch Jensen, Arne Karlsen og Kurt Krahmer samt Erik Jensen (AB), Børge Bastholm Larsen (Køge) og Erling Spalk (Ikast). Danmark valgte efter moden overvejelse, at deltage ved OL, hvor de som bekendt noget overraskende vandt sølv.

Efterårsturneringen startede derfor først den 18. september, så Bendt Jørgensen havde rigelig tid til, at lære holdet at kende. Der var arrangeret en såkaldt ’nødturnering’, hvor B.93 spillede mod B.1903 3-3, Næstved 4-0, Rødovre 1-1 og AB 1-1. Holdet var blevet svækket, idet træneren Frank Petersen, udover at have brudt sin kontrakt, også havde taget holdets topscorer Leif Poulsen (Sløjfe) med i kufferten til Schweiz. I kølvandet fulgte Ole Andersen, Tommy Andersen og Ivan Løvenskjold. Bendt Jørgensen fik ikke den bedste trænerdebut, idet de to første kampe gav nederlag. En enkelt sejr, 3-1 over Rødovre, gav lidt optimisme. Men da de fire næste kampe kun gav et point, så blev Bendt Jørgensen fyret før de sidste to vigtige kampe. Han blev afløst af Poul Zølck, og B.93 reddede livet. Efter fiaskoen i B.93 blev Bendt Jørgensen træner i Husum (1961), Hvidovre (1962/65), Vejle (1966), Silkeborg og Viby. Han var træner for Hvidovre, da klubben for første gang rykkede op i den bedste række i 1964. Bendt Jørgensen døde 31-01-2000 som 75-årig. Han boede i Risskov.      


Frank_Pedersen_196pxFrank Petersen (1960)

Frank Petersen, utvivlsomt den træner med det dårligste eftermæle i B.93. Efter den pointmæssige katastrofale sæson i 1959, og nedrykningen til 2. division, valgte bestyrelsen at udskifte Arno Nielsen med Frank Petersen. Sæsonen 1960 var skævdelt pga. af OL i Rom, som blev afviklet i august/september måned. Der skulle derfor spilles 13 kampe i foråret og kun ni i efteråret. Den nye træner fik en flot start, først 4-2 i Vanløse Idrætspark mod B.1901 og herefter en sejr på 4-3 i Aalborg mod AaB. De otte mål var ligeligt delt mellem Leif Poulsen (Sløjfe) og Ivan Løvenskjold, som begge var egen avl.

Holdet var: 1. Tommy Andersen – 2. Bjarne Nielsen (Bokser), 3. Henry Jørgensen – 4. Bjarne Eklund, 5. Leif Petersen – 6. Anders Yrfeldt – 7. Hans Erik Petersen, 8. Jørgen Jacobsen, 9. Leif Poulsen, 10. Ivan Løvenskjold og 11. Ole Andersen. De fire øvrige der blev benyttet i foråret var Bent Jørgensen (Støvsugeren), Leif Rønnow, Arvid Christensen og i et enkelt tilfælde Leif Holm.

Efter forårets 13 kampe lå B.93 på 5. pladsen (14 point) kun fire point fra oprykningsstregen. Holdets ubetingede målkonge, Leif Poulsen (Sløjfe), havde scoret hele 14 mål. Så det hele så fornuftigt ud. Men så skete der noget uforudset, træneren Frank Petersen, brød sin kontrakt og rejste til Schweiz. Det kunne være hvad det var, men han tog topscoreren Leif Poulsen med i kufferten, og i kølvandet på ham fulgte Ivan Løvenskjold, Tommy Andersen og Ole Andersen. De blev alle lovet guld og grønne skove, som viste sig ikke helt at holde stik. Senere fulgte Anders Yrfeldt efter. Og kort tid efter kunne BT’s forside meddele ’nyt tab for dansk fodbold’. På side 37 kunne man læse, at 3. holdsspilleren fra B.93, Ove Fogh Petersen, kaldet ’Randers’ eller ’Guldsmeden’, var taget til Schweiz. En fin joke fra journalisten Flemming Nielsen (B.93/AB).  





Nielsen_ArnoArno Nielsen (1959)

Arno Kaj Nielsen, f. 15-10-1914/Østerbro. Efter dramaet i Næstved i 1958 var B.93 rykket op i den bedste række. Da Leo Nielsen ikke fortsatte, skulle der altså findes en ny. Valget faldt på Arno Nielsen, en af klubbens egne. Arno var den næstældste af de fem fodboldglade Nielsen-brødre fra Brumleby, der alle kom på B93s 1. hold. Tre af brødrene kom på A-landsholdet, hvilket er dansk rekord. Alle fem brødre havde øgenavne - ældst var Henry (født 1913/Brormand/6 landskampe), derefter Arno (født 1914/Tju-hej/2 landskampe), Helmut (født 1919/Denger), Bent (født 1923/Bitter) og Svend (født 1928/Boston/13 landskampe).

Arno var en relativ lille fløjhalf, som altid leverede en stor arbejdsindsats. Han var den første i B.93, der opnåede at spille 100 klubkampe i træk. Arno vandt DM i 1935, 1939 og 1942. Karrieren sluttede brat, da han i 1943 under krigen var nødt til at flygte til Sverige. Råbalancen sagde 135 kampe/17 mål (1933/43). Da han vendte hjem mange år senere, blev han var ungdomstræner og sekundatræner i B.93. Det blev ingen succes for den altid meget venlige Arno Nielsen, at være 1. holdstræner. Det var ventet, at B.93 ville få det svært som oprykker, og det kom så afgjort til at holde stik.De 22 kampe indbragte to sejre (1-0 over B1903 og 2-0 over Frem) og to uafgjorte (1-1 mod B1903 og 1-1 mod Skovshoved) og 18 nederlag (0-4 mod Vejle, OB og Esbjerg som de største).

Holdet i første kamp var: 1. Kurt Hansen – 2. Leif Rønnow, 3. Anders Yrfeldt – 4. Jørgen Jacobsen, 5. Leif Petersen, 6. Børge Christensen – 7. Kurt Haargaard, 8. Leif Nielsen, 9. Kurt Olsen, 10. John Jensen og 11. Ole Andersen. I alt blev benyttet 25 spillere, bl.a. Tommy Andersen, Palle Mogensen, Leif Petersen, Henry Jørgensen, Henning Bjerregaard og Poul Andersen (skadet hele foråret). Der var også en enkelt kamp til Jørgen Sundquist og i sidste kamp debut til Bjarne Eklund. Den tidligere ØB’er 37-årige Helge Bronée var vendt hjem fra Italien, og kom til B.93 via Rødovre, og opnåede fem kampe, inden han brækkede benet.  

De sidste fem der var med i den rekordagtige dårlige sæson var Jørgen Jørgensen, Erik Jepsen, Hans E. Petersen, Per Ove Svensson og Bjarne Nielsen (Bokser). Efter sæsonen vendte Arno tilbage som ungdomstræner, det var for 1. junior med bl.a. Tom Søndergaard, Bent Nobby Olsen, Peter Larsen – og på kassen Palle ’Banks’ Jørgensen. Arno døde 23-12-1988, han boede i Herlev og blev 74 år.







Nielsen_LeoLeo Nielsen (1956 - 1958)

Leo Thorvald Nielsen, f. 19-02-1918 i København. Det blev den 38-årige Leo Nielsen, der overtog træningen efter Poul Zølck, der havde været en nødløsning i 1955/56 efter man afsatte Arne Kleven. Det var ikke lykkedes for hverken Arne Kleven eller Poul Zølck, at få B.93 tilbage til den bedste række efter den ’uvirkelige’ nedrykning i 1954. Det var så en opgave, Leo Nielsen skulle forsøge at løse. Det lykkedes efter 2½ år, og det var på det absolut yderste mandat. Leo Nielsens første sæson blev lang, meget lang. Den varede nemlig 1½ år. Det skyldes, at DBU havde besluttet, at turneringen skulle ændres til kalenderåret, og samtidig udvidede man divisioner fra 10 til 12 hold. De 10 hold i 2. division skulle derfor spille tre gange mod hinanden i efteråret 1956, foråret 1957 og efteråret 1957.

Den første kamp i denne maratonturnering var KFUM-B93 2-1. Holdet var: 1. Kurt Hansen – 2. Leif Rønnow, 3. Aage Christensen – 4. Flemming Nielsen, 5. Poul Andersen, 6. Børge Christensen – 7. Henry Salomonsen, 8. Palle Mogensen, 9. Henning Bjerregaard, 10. Jørgen Jacobsen, 11. Finn ’ikke Ludo’ Jensen. Der skulle – pga. udvidelsen – findes tre oprykkere, og kun en nedrykker. Efter de første ni kampe lå B.93 på 3. pladsen, efter 18 kampe lå B.93 på 2. pladsen, men efter de 27 kampe var B.93 dumpet ned på 5. pladsen efter OB, KFUM, Køge (som rykkede i 1 division) og Brønshøj.

Sæsonen 1958 var historiens første rene kalenderårsturnering. Der er flere årsager til, at alle fra B.93 kan huske dette årstal. Efter Næstved havde sat et historisk stort forspring til, var der dømt gyser i sidste runde, hvor B.93 skulle til netop Næstved. Der var 11.500 tilskuere, som så B.93 vinde en overraskende sejr på 2-1 efter 0-1 ved debutanten Kurt Olsen, 1-1 ved Jørgen Rasmussen og 1-2 ved Henning Bjerregaard, som på et indirekte frispark ramte en Næstved-spiller i muren. De øvrige kampe: AaB-B1903 1-1 og Brønshøj-Ikast 2-0. Derved sluttede de fire øverste hold på 22 kampe og 32 point, og så var det frem med papir og blyant for at finde de to oprykkere. Heldigvis regnede man dengang med målkvotient, og facit blev: 1. B.1903 (42-17 = 2,47), 2. B.93 (42-21 = 2,00), 3. Næstved (53-27 = 1,96) og 4. Brønshøj (51-26 = 1,96). Hvis man dengang havde brugt nuværende regler med målforskel, var Næstved og Brønshøj i stedet rykket op.

Derved var B.93 tilbage i den bedste række. Desværre skulle Leo Nielsen ikke fortsætte som træner. Han havde været træner for Frem (1952/56) og vendte tilbage til Frem (1959/60), samtidig med han var træner for B-landsholdet (1959). Efterfølgende var han træner for Viborg, Lyngby og HIK.  Som spiller var Leo Nielsen en høj, kraftig midtstopper med en fin teknik og et fænomalt hovedspil, og så kunne han sparke til en bold. Da han senere blev træner, foregik målmandstræningen med bare tæer og tynde gummisko, og så kunne han i timevis stå og sparke til boldene, som var både hårde og skæve. Når man siger Leo Nielsen, så er navnet tæt forbundet med to klubber, nemlig B.93 og Frem. Han var ungdomsspiller i B.93 og Frem. Han var 1. holdsspiller i B.93 og Frem. Han var divisionstræner i B.93 og Frem. Overvægten var dog klart i Frems favør (133 kampe mod 22), og det var passende også Frem han repræsenterede i sin enlige A-landskamp. Leo var let, at kende på billeder, idet hans varemærke var en markant midterskilning. Leo Nielsen døde 13-06-1981, hvor han boede i Valby, han blev 63 år.   


Arne_Kleven_300pxArne Kleven (1954 - 1955)

Arne Mazart Kleven, f. 08-01-1900 i København. Det blev AB’eren, den 54-årige Arne Kleven, der skulle overtage trænerjobbet efter Carlos Pintér. Efter det flotte forår 1954, var B.93 storfavorit til at vende tilbage til 1. division, alt andet ville betragtes som en fiasko. Valget syntes, at være det perfekte. Arne Kleven havde været en meget succesfuld træner i AB i 10-årsperioden 1942/51, der med fire mesterskaber blev betegnet som AB’s guldaldertid. Selv da han i 1943 blev taget i at hjælpe jøder ud af landet, og blev anbragt i Frøslev lejren, fandt han veje til på afstand at leve med i klubliv, træning og kampe. Efter sin korte trænerkarriere i B.93 var han træner i Fremad A. og Brønshøj.

Det blev således Arne Kleven, der stod i spidsen for B.93 den 22. august 1954, hvor klubben spillede sin første turneringskamp uden for den bedste række. Til udekampen mod KFUM stillede han med følgende historiske hold: 1. Kai Orla Jensen – 2. Leif Rønnow, 3. Knud Petersen – 4. Flemming Nielsen, 5. Bent Nielsen, 6. Børge Christensen – 7. Henry Salomonsen, 8. Jørgen Jacobsen, 9. Kaj-Ove Møller, 10. Leif Bergqvist og 11. Helge Nielsen (Nitrup). Transporten til KFUM-parken var speciel, spillerne kom cyklende, omklædt. Det var åbenbart en god opvarmning, for det blev en sikker sejr på 2-0 på mål af Henry Salomonsen og Jørgen Jacobsen i nævnte rækkefølge. Trods den gode start, blev det ingen god sæson, og holdet sluttede på en skuffende 4. plads, hele 10 point efter oprykkerne AIA.

Bestyrelsen blev enig med Arne Kleven om ikke at fortsætte. På det tid var navnet Kleven ret så kendt i fodboldkredse. Arne Kleven spillede 171 kampe for AB (1919/35) og hans lillebror Eyolf Kleven spillede hele 327 kampe for AB (1925/45). Arne fik 2 A-landskampe og Eyolf fik 30 A-landskampe. Deres far var indvandret fra Norge, og havde besvangret sin danske ægtefælle. Arne døde 19-02-1991 som 91-årig og Eyolf døde 08-02-1989 som 80-årig.  




   
Pinter_CarlosCarlos Pintér (1952 - 1954)

Carlos Pintér, f. i 1909 i Ungarn, han opholdt sig 20 år i Schweiz og blev schweizisk statsborger. Kom til Danmark via sit venskab med OB-træneren Geza Toldi, og startede sin lange danske trænergerning i B.93. Hans egen karriere var startet i Bratislava, senest havde han været i Bellinzona, hvor han havde været både spiller og træner (1944/52). Han kunne tale ungarsk, tysk, engelsk, italiensk og fransk, men ikke dansk. Den 42-årige Carlos Pintér afløste Carl ’Skoma’r’ Hansen. Hans første kamp i sæsonen 1952/53 sendte med en sejr i Køge på 3-1. Holdopstillingen var: 1. Arne Rasmussen – 2. Svend ’Boston’ Nielsen, 3. Knud Petersen – 4. Leif Rønnow, 5. Poul Andersen, 6. Børge Christensen – 7. Orla Mikkelsen, 8. Henry Salomonsen, 9. Henning Bjerregaard, 10. Jørgen Jacobsen og 11. Helge Nielsen (Nitrup). Det blev en sæson på det jævne, med en 6. plads (10 hold).

Sæsonen ubestridte højdepunkt var jubilæumskampen (60 år) mod selveste Juventus i Idrætsparken. Længe før kampen skulle spilles (juni måned), var der totalt udsolgt, hvilket ville sige 41.800 tilskuere. Årsagen til den ekstreme store tilskuerinteresse var, at Juventus stillede op med hele tre danske stjerner, nemlig Karl Aage Hansen, Carl Aage Præst og John Hansen. Det var uhyre sjældent, at tilskuerne kunne opleve nogle af de danske spillere i udlandet, og nu havde man mulighed for, at se tre af de absolut største danske stjerner. Til kampen havde B.93 ladet sig forstærke med målmanden Per Henriksen (Sorte Per fra Frem) samt fodboldprofessoren Knud Lundberg (fra AB). Juventus vandt den velspillede kamp med 2-1.

Sæsonen 1953/54 blev en noget mere dramatisk sæson. Efterårets ni kampe gav et beskedent pointudbytte på bare tre point. Efteråret sluttede fornemt, da B.93 vandt KBU-pokalfinalen over storfavoritterne fra AB, hvis hold bestod af ni landsholdsspillere. Alligevel vandt B.93 med 2-1 på mål af Kaj-Ove Møller og Jørgen Jacobsen. Det var den sidste KBU-pokalfinale, idet DBU oprettede en landsdækkende pokalturnering. Foråret 1954 var opløftende, ubesejret i de første syv kampe. Næstsidste kamp mod KB i Idrætsparken gav forårets eneste nederlag (1-2), da 93-backen Vagn Helstad kanonerede bolden i eget net kort før tid. Samme Helstad blev udelukket fra holdet, da han var set i byen sammen med nogle KB’er dagen før kampen.

Dramatikken om samme kulminerede, da han led druknedøden tre år senere ud for Køge. I sidste kamp spillede B.93 den historiske kamp i Køge, hvor resultatet 0-0 betød, at B.93 for første gang nogen sinde måtte forlade den bedste række. Den populære træner Carlos Pintér fik derved en trist afsked med klubben, som meget gerne ville have fortsat med ham som træner. Den afholdte træner havde siden gyldne tider i KB og B1909 (som han vandt DM med i 1964).




Hansen_CarlCarl "Sko’mar" Hansen (1941 - 1943 og 1949 - 1952)

Carl Vilhelm Hansson (Hansen), f. 17-05-1898 på RH i København. Den 40-årige ’Skomager’ blev træner i B.93 første gang i 1941. Han blev den første lønnede træner i klubben, idet hans forgængere Poul ’Pølse’ Jensen og Michael Rohde var ulønnede. Ved tiltrædelse kunne spilleudvalget på fem personer meddele Carl Sko’, at de godt ville modtage tips til holdsammensætningen, men det var dem der satte holdet. I sin første hele sæson som træner, 1941/42, vandt Carl ’Sko’ både KBU-pokalfinalen (1-0 over KB) og DM (3-2 over AB). Carl Sko’mar sluttede første trænerperiode i efteråret 1943, som var noget speciel, idet tyskerne havde indført tilskuerforbud. Det betød, at fem kampe blev spillet for gabende tomme tilskuerbænke. Underligt når man var vant til, at der var 10.000 tilskuere. Men det var værst for klubberne kasserer.

Efter, at have været træner i sin barndomsklub B.1903 i 1943/48 vendte Carl Sko’ tilbage til B.93 i foråret 1949, hvor han afløste Michael Rohde og assistenten Fritz Tarp. Lønnen var 1.100 kroner om måneden, men så indbefattede den også træning af lilleputter og drenge. Carl Sko’ syntes det var lige lovlig meget arbejde, men underskrev aftalen. De tre sæsoner 1949/50, 50/51 og 51/52 kom til at ligne hinanden, det meste af tiden befandt B.93 sig i den nederste halvdel af 1. division.

Selv havde Carl Sko’ en fremragende karriere. Han spillede for B.1903, indtil han i 1921 blev den første danske professionelle spiller, da han skrev kontrakt med Glasgow Rangers. Hans første kamp for Rangers endte 3-0, og Carl scorede alle tre mål. Han havde et flugtskud på overliggeren, hvor bolden landede på modsatte banehalvdel - så var han udødeliggjort i Rangers allerede fra "dag 1". Han blev altid omtalt som "The Great Little Dane". Hele fire gange brækkede han benet i Skotland.
Udover B.1903 og B.93 var Carl Sko’ træner i AB, KB, Skovshoved, Fremad A. og Horsens. Han vandt DM med AB (1937), B.93 (1942) og KB (1953). Grundet sit slidte bentøj cyklede han altid ved siden af spillerne, som regel på en gammel damecykel. Under krigen sad han fire måneder i fængsel i Neumünster, hvilket kom til at påvirke hans nervesystem meget. Han havde siden hen let til tårer og var meget rørstrømsk. De sidste mange år boede han i Fodboldsammenslutningen "Stævnets" hus i Hjortekær. Lillebroderen Henry opnåede hele 38 landskampe. Carl "Skoma'r" har udgivet bøgerne: "I tysk fængsel" (i 1946) og "Et liv i fodbold (i 1954). Carl "Skoma'r" døde 19-05-1978, samme dag som B93 fyldte 85 år. Han blev 80 år.















 

Rohde_MichaelMichael Rohde (1947 - 1948)

Michael Laurits Rohde, f. 03-03-1894 i København. Da den svenske træner Helge Ahlstrøm rejste hjem stod klubben uden træner. Som en nødløsning indvilgede 44-årige Michael Rohde i at træne holdet, indtil en ny træner var fundet. En anden legende, Fritz Tarp, skulle hjælpe til med træningen. Michael Rohde havde stor trænererfaring, idet han allerede den gang havde været ungdomstræner i mange år. I alt var Michael Rohde ungdomstræner i vildt imponerende 47 år.

Sæsonen 1947/48 blev ingen dans på roser. De 18 kampe gav kun 12 point. Heldigvis var der kun en nedrykker, og da Fremad A. kun opnåede fem point, var B.93 reelt ikke i nedrykningsfare. Michael Rohdes hold i sin sidste kamp som 1. holdstræner, 08-05-1948 mod Køge 3-3, var således: 1. Ove Jensen – 2. Poul L. Hansen, 3. Christen Brøgger – 4. Jørgen Hammeken, 5. Poul Andersen, 6. Knud Børge Overgaard – 7. Kaj Larsen, 8. Svend ’Boston’ Nielsen, 9. Leif Bergqvist, 10. Arne Petersen og 11. Helmut Nielsen.

Selv havde Michael Rohde en fornem karriere. Han kom fra boldklubben Bella som ung til B93. Han spillede 252 kampe/254 mål i perioden 1911/33. Til trods for to benbrud, og et lavt antal landskampe om året, blev det til 40 A-landskampe/22 mål i perioden 1915/31. Rohde, eller "Mikkel" som han også blev kaldt blandt venner, var en af de største spillere i historien. Han var en brillant teknisk fodboldspiller, der næsten altid spillede innerwing. Selvom han ikke var særlig høj, var han datidens bedste hovedstødsspiller.
 
Rohde var altid i perfekt træning, hurtig, snu som en (Mikkel) ræv, opfindsom og særdeles målfarlig. Han var fodboldens gentleman, publikumsfavoritten og uhyre populær overalt, hvor han kom frem - ikke mindst i Norge, Sverige og Finland. Rohde spillede et hav af internationale kampe. En af sine største præstationer ydede han, da B93 sensationelt slog professionelle Huddersfield (4-3). Rohde scorede alle fire mål. Han vandt DM i 1916, 1929 og 1930 for B93, som blev kaldt "champagneholdet".

Rohde var som nævnt ungdomstræner i B93 i en menneskealder, hvor opførsel og teknik stod øverst på listen. Han blev af B93's Museumsudvalg i 2000 kåret til "Århundredes B93'er". Af æresbevisninger, han selv oplevede, kan nævnes DBU's Sølvnål, J. L. Nathansens Mindepokal (1926), Æresmedlem i B.93 (1948) og DIF's Ærestegn (1960). Michael Rohde udgav i 1932 bogen "Tyve aar på holdet", der blev solgt i 6.000 eksemplarer. Hans fornavn var egentlig Mikael. Mellemnavnet Laurits holdt han godt skjult. Michael Rohde døde 05-02-1979, han blev 84 år, velholdt til det sidste.






Ahlstroem_HelgeHelge Ahlstrøm, Sverige (1945 - 1947)

Helge Ahlstrøm, f. 17-03-1914,fra Sverige var klubbens første udenlandske træner, når vi ser bort fra de engelske gæstetrænere, som typisk var i klubben 1-2 måneder. Noget af det første Ahlstrøm kunne meddele spillertruppen var, at han ikke accepterede afbud til træningen, når spiller som begrundelse angav, at han skulle i biografen (det lyder jo rimeligt nok, red.). Det lykkedes Ahlstrøm, at få holdet i en væsentlig bedre træning end normalt, og det skulle blive vigtigt. En anden vigtig ting var, at OB’eren Jørgen Leschly Sørensen skulle studere på DHL på Nørre allé. Han henvendte sig til AB, som lå lige ved siden af DHL. AB-træneren Arne Kleven mente nok, at han kunne finde en plads til Leschly på 2. holdet. Det var Leschly selvfølgelig ikke tilfreds med, så han henvendte sig i stedet for til B.93.

Turneringen 1945/46 startede med en hjemmesejr på underholdende 6-4 over Køge (4 mål af Knud P.). Det blev en sæson med mange flotte resultater, 5-3 over Frem, 9-0 over AGF på udebane og 4-0 over Frem. Og da turneringen var slut kunne B.93 fejre sit niende DM. De 18 kampe gav 13 sejre, 2 uafgjorte og kun 3 nederlag, målscore 61-29. B.93 havde 28 point, de forsvarende mestre KB havde 24 point, medens AB vandt bronze med 21 point. Topscorer i 1. division blev førnævnte Jørgen Leschly Sørensen med 15 mål, hårdt presset af klubkammeraten Eyvind Berger, der var vendt hjem fra et flygtningeophold i Sverige, med 14 mål. 

Det er indtil videre klubbens sidste DM, så det må være passende, at nævne holdet: 1. Ove Jensen – 2. Poul L. Hansen, 3. Per Brandtmar – 4. Jørgen Hammeken, 5. Arne Sørensen, 6. Arne Petersen – 7. Henry Salomonsen, 8. Kaj Hansen, 9. Eyvind Berger, 10. Jørgen Leschly Sørensen og 11. Helmut Nielsen. Derudover var der spilletid til, Knud Børge Overgaard, Christen Brøgger, Ib Eskildsen, Knud Petersen og Halvor Larsen. 

Helge Ahlstrøms anden – og sidste – sæson 1946/47 blev langtfra så god, det kan man roligt sige. De forsvarende mestre sluttede som nummer ni og næstsidst. Det blev kun til 11 point, som var to point mere end AaB, som derved rykkede ned. B.93-holdet var alvorlig svækket. Jørgen Leschly Sørensen var rejst tilbage til OB, og de to landsholdsspillere Arne Sørensen og Kaj Hansen (Lille Kaj), lavede en træneraftale med Skovshoved (Salamander-sagen). Det medførte, at DBU erklærede begge for professionelle og derfor måtte de søge til udlandet, i dette tilfælde blev det Frankrig. Og i øvrigt var bestyrelsen utilfreds med, at når der undtagelsesvist var spisning efter kampen, så drak spillerne en masse bajere. Inden sæsonen var slut var Ahlstrøm rejst hjem til Sverige.







Svend_Petersen_300pxSvend Petersen (1944 - 1945)

Svend Aage Petersen, f. 16-10-1904 i København. Det blev den 39-årige Svend Petersen, der skulle afløse Carl Sko’mar, der var taget tilbage til B.1903. Der var spillet halvdelen af sæsonen 1943/44, da Svend Petersen tiltrådte. Turneringsformen var speciel pga. anden verdenskrig. Krigsturneringen, som den blev kaldt, var opdelt i tre landsinddelte kredse. De københavnske klubber var alle i Kreds 3, hvor de fire bedste gik videre til kvartfinalerne. B.93 sluttede som nummer tre, og skulle spille kvartfinale mod AGF i Århus. Med en sejr på 2-1 efter forlænget spilletid var man klar til semifinalen, som blev tabt med hele 0-5 mod AB. Også i sæsonen 1944/45 blev B.93 nummer tre i Kreds 3. I kvartfinalen skulle de bare møde Helsingør, men sensationelt sluttede kampen i Idrætsparken 3-3 efter forlænget spilletid (0-0). Nå, der skulle findes en vinder, og det var før straffesparkskonkurrence var opfundet. Hvad gjorde man så, man trak simpelthen lod. En skandaløs regel, det syntes Helsingør dog ikke. Og i øvrigt blev Svend Petersen træner for netop Helsingør tre år senere.
 
Svend Petersen havde en fornem karriere i B.93. Det blev til 158 kampe/99 mål (1924/36). Han spillede 5 A-landskampe/2 mål (1926/32). Svend Petersen var en lynhurtig, men forsigtig spiller, som kunne spille alle pladser i angrebet. Var med til at vinde DM i 1929 (centerforward), 1930 (højre wing) og 1934 (højre wing). Svend var med i den mest målrige kamp nogensinde i landets bedste række, da B.93 i 1931 slog AaB med 15-5. Angrebet var: Svend Petersen (0 mål), Michael Rohde (2 mål), Henry Nielsen (3 mål), Kaj Uldaler (5 mål) og Carl Stoltz (4 mål). Svend Petersen, der gik i skole på Vognmandsmarkens Skole, var sølvsmed og havde sit eget firma. Han var træner for B.93 (1944-45) og Helsingør (1948-50). Hans nevø, advokat på Østerbro Torben Henriksen, løbestærk wing – under omskoling til back - på Grand Old Masters, er fast dirigent på den årlige generalforsamling i B.93. Svend Petersen døde 27-05-1976 som 71-årig. Han boede på Frederiksberg.















Jensen_PoulPoul "Pølse" Jensen (1937 - 1940)

Poul Andreas Joachim Jensen, f. 25-11-1989 i København. Det blev den 47-årige Poul Jensen, bedre kendt som ’Pølse’, der blev klubbens første egentlige træner. Tidligere var det udtagelseskomiteen, der bestod af fem mand, der stod for træningen. Periodevis var der besøg af forskellige engelske trænere, der typisk stod for instruktion i 1-2 måneder. Poul Jensen var 1. holdets tidligere anfører, og der havde han udvist en stor personlighed. Fritz Tarp, kaldet ’Greven’, udtalte om Poul Jensen, at han var en udmærket og flittig arbejdende træner – større ros kunne man ikke få.

Poul Jensen, der var ulønnet, havde sin første kamp i marts 1937, halvt inde i sæsonen. Sæsonen 1936/37 endte med bronzemedalje efter AB og Frem, men foran KB, B1903, AaB, AGF, Esbjerg, HIK og Helsingør (som rykkede ud). Det var dengang, hvor de københavnske hold var altdominerende. Pouls første hele sæson var 1937/38, hvor det kun blev til en fjerdeplads, så den sæson springer vi over. Sæsonen 1938/39 var noget bedre, idet B.93 vandt DM (for sjette gang). Og det var i suveræn stil, hele syv point foran KB og elleve point foran AB. Der var bronze i 1939/40, som var Pølsens sidste hele sæson.

Poul Jensen havde en flot karriere bag sig i B.93. Det blev til 222 kampe/26 mål (1917/32). Han spillede 30 A-landskampe/0 mål (1921/31). Poul debuterede hjemme mod Norge (3-1). Han spillede - med enkelte afbrydelser - på landsholdet de følgende 10 år. I 1928 overtog han anførerhvervet fra klubkammeraten Fritz Tarp. "Pølse" var en udpræget personlighed både på og udenfor banen. Han var en teknisk og taktisk stor spiller med en imponerende arbejdsevne og i besiddelse af en hårdhed og en jernfysik, der skabte respekt hos selv de stærkeste svenskere. Han gik ikke af vejen for noget eller nogen. Han fik kælenavnet "Pølse" pga. sin kropsbygning, der især i hans unge dage var pølseformet. En lang periode dannede "Pølse" sammen med Harry Bendixen (AB) og Valdemar Laursen (KB) en meget stærk halfbackkæde. Samarbejdet var så godt, at de udgav en bog "Tre på Landsholdet". "Pølse" vandt DM i 1927, 1929 og 1930. Han vandt desuden 10 mesterskaber indenfor KBU (4 x turnering og 6 x pokal). "Pølse" sad i B93's bestyrelse (1930-36). Herudover var Poul, der var prokurist, ungdomstræner i B93 i en lang årrække. Poul Jensen døde 12-10-1991 i en alder af 91 år. Han boede på Amager.



Profilerne er skrevet af Palle "Banks" Jørgensen.

Skrevet af   
Antal hits: 4727
Senest opdateret: 08 februar 2017